Skat og erhverv

Skat og rammevilkår

Danmark skal bevare og styrke sin placering i den globale skibsfart. Det er afgørende, at Danmarks er­hvervspo­li­ti­ske rammevilkår såsom skat og aflønning fortsat er internationalt kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge.

Rammevilkårene skal være kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge både i og uden for Europa. Det kræver ikke meget mere end nogle pennestrøg, hvis rederier ønsker at flytte deres pro­duk­tions­ap­pa­rat – skibene – til andre lande. For at opretholde aktiviteter og investeringer med base i Danmark er det afgørende, at rammevilkårene svarer til de globale konkurrenter i og uden for EU. 

Andre konkurrenter udvikler også løbende deres rammevilkår, og derfor skal vi arbejde aktivt for at sikre, at Danmarks kon­kur­ren­ce­kraft på det maritime område forbliver intakt.  

DIS-ordningen

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) indebærer, at lø­nom­kost­nin­ger­ne, som er en af de få variable omkostninger mellem forskellige flag, ikke beskattes i Danmark. DIS-ordningen er helt afgørende for at sikre beskæftigelsen af danske søfolk, og at det danske flag er kon­kur­ren­ce­dyg­tigt. 

De væsentligste argumenter for at fastholde ordningen er:

Tab af nødvendige maritime kompetencer
Uden DIS-ordningen vil Danmark blive drænet for maritime kompetencer, da rederierne på længere sigt ikke vil kunne rekruttere danske søfolk. DIS-ordningen er en investering i dansk know-how til gavn for hele den maritime klynge. Danmark har i dag verdens 7. største maritime industri og der er mere end 100.000 i beskæftigelse i den maritime klynge.
Tab af Danmarks førende position på søfartsområdet
Uden DIS-ordningen vil det danske flag ikke være kon­kur­ren­ce­dyg­tigt ift. andre lande, som f.eks. Norge, Tyskland og Singapore, Danmark vil miste sin verdensførende position, der er opbygget gennem årtier. Det vil koste indflydelse på global regulering af skibsfarten, hvor Danmark i dag er dags­or­dens­sæt­ten­de sammen med andre store kva­li­tets­re­gi­stre. 
Danskflagede skibe er vigtige strategiske ressourcer
Et stort dansk rederierhverv med hovedkontorer i Danmark, maritim know-how og danskflagede skibe med danske søfolk er vigtige strategiske ressourcer i en tid, hvor det danske militær og vores allierede har og fremadrettet kan få særlige logistikbehov og sikkerhedskrav.

International beskatning - tonnageskatten

Danmark indførte ton­na­ge­skat­te­o­rd­nin­gen i 2002. Ton­na­ge­skat­te­o­rd­nin­gen er i dag en europæisk standard, som er indført i flertallet af medlemslandene og bakkes op af Europa-Kommissionen gennem de maritime stats­støt­te­ret­nings­linjer. Ordningen eller tilsvarende regler gælder også i de toneangivende sø­fart­s­na­tio­ner uden for EU. 

De væsentligste argumenter for at fastholde ordningen er:

Tonnageskatten er en global standard
Tonnageskatten er en global standard, som danske rederiers konkurrenter er omfattet af – uanset om de kommer fra nabolande som Norge, Storbritannien og Tyskland – eller Singapore, Japan, Dubai eller USA. Danske rederier sejler globalt og er i skarp konkurrence med rederier fra hele verden, hvorfor rammevilkårene må måles op imod andre rederiers vilkår. Mere end 95 procent af rederiernes indtjening genereres langt uden for landets grænser og skibe kan uden problemer og meget hurtigt skifte hjemsted og blive forankret i hovedkontorer i vores nabolande. Hvis vi skal kunne konkurrere mod de andre store sø­fart­s­na­tio­ner, så er vi nødt til at have sam­men­lig­ne­li­ge forhold. 

Rederierne er forudsætningen for en stærk maritim klynge
Flåden under dansk flag aldrig har været større, og skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv med en årlig eksport på over 520 mia. kr. Samlet set arbejder omkring 100.000 personer i den maritime klynge og lønnen for ansatte i skibsfarten er omkring 30 % højere end andre beskæftigede i Danmark.