Arbejdsforhold

Charter for flere kvinder i shipping

Det Blå Danmark er udfordret på fastholdelse og tiltrækning af kvinder. Danske rederier beskæftiger 17% kvinder totalt (både på land og til søs). Blandt søfarende på danskflagede skibe er 8% kvinder, og udelades færgerne er kun 2% af de søfarende på danskflagede skibe kvinder. Og da kampen om kvalificeret arbejdskraft er tiltagende, er det vigtigere end nogensinde før, at vi får fat i kvinderne. Ellers går vi ganske enkelt glip af halvdelen af talentmassen. Det gælder både jobs til søs, men også landbaserede stillinger, som ofte besættes af søfarende, der efter at have sejlet nogle år, går i land. Flere kvinder i disse jobs øger også muligheden for at få flere kvinder i ledelsen. Forskning viser, at flere kvinder i arbejdsstyrken vil – udover en større talentmasse at rekruttere fra – give mere dynamik, et bedre arbejdsmiljø, skabe bedre muligheder for nuancerede beslutninger og dermed bidrage til en øget kon­kur­ren­ce­ev­ne. Derfor har Danske Rederiers bestyrelse besluttet, at vi skal arbejde målrettet for at øge andelen af kvinder i shipping.

Målsætning 

Målet er, at minimum 75% af Danske Rederiers medlemmer, der repræsenterer minimum 75% af medarbejderne, skal tilslutte sig charteret. For at nå denne målsætning lancererede vi et ”Charter for flere kvinder i Shipping”, som skal tilskynde de enkelte rederier til at arbejde konkret, synligt og målrettet med at øge andelen af kvinder i shipping. Chartret skal skabe en ramme, der skal udfordre rederierne til at gøre fremskridt på området og vil blive støttet af den værktøjskasse, som Danske Rederiers ”Taskforce for flere kvinder til søs” har lavet, og som kan bruges både til lands og til vands De rederier, der tilslutter sig charteret, forpligter sig til at opstille mål for andelen af kvinder i deres eget rederi samt beskrive de konkrete indsatser, der skal føre til målet.

Når man tilslutter sig charteret, får man:

  • Hjælp til at få en bedre fordeling af kvindelige og mandlige ansatte 
  • Omtale på Danske Rederiers hjemmeside 
  • Sparring og netværk med de øvrige Char­ter­virk­som­he­der
  • Mulighed for særlig omtale på diverse platforme, herunder via film og andet materiale på sociale medier

Hvordan tilslutter man sig charteret?

Du er meget velkommen til at kontakte Danske Rederier via nedenstående kon­takt­for­mu­lar, så svarer vi dig så hurtigt som muligt.

Du kan også se mere om de 10 anbefalinger og de øvrige sign-on rederier som allerede har tilsluttet sig chartret. Se mere her.