Arbejdsforhold

Handleplan for flere kvinder i shipping

Læs mere om Handleplanen, Charter for flere kvinder i shipping og arbejdet i Taskforce for flere kvinder til søs. Her finder du både inspiration, konkrete anbefalinger og værktøjer, der kan hjælpe branchen med at tiltrække og fastholde flere kvinder i shipping.

Fælles indsats

Danske Rederier arbejder sammen med branchen for at øge andelen af kvinder i shipping og skabe mere lige adgang til muligheder i erhvervet. Indsatsen bygger på tre centrale elementer:

  • Charter for flere kvinder i shipping – der forpligter til aktivt at fremme ligestilling og diversitet.
  • 10 anbefalinger til branchen – konkrete råd og værktøjer, der gør det lettere at tiltrække, fastholde og udvikle kvindelige talenter.
  • Handleplanen – et praktisk redskab, der kombinerer charteret og anbefalingerne og hjælper rederierne med at sætte mål, prioritere indsatser og igangsætte konkrete tiltag.

Handleplanen – fra inspiration til handling

Handleplanen fungerer både som et in­spira­tions­do­ku­ment og et arbejdsredskab. Den giver overblik over aktiviteter inden for rekruttering, branding og per­so­na­lepo­li­tik­ker og kan bruges af alle rederier – både dem, der allerede har tilsluttet sig charteret, og dem, der ønsker at komme i gang.

Du kan downloade handleplanen på dansk og engelsk her.

Charter for flere kvinder i shipping

Det Blå Danmark står over for en udfordring: kun 17 % af de ansatte i rederierne er kvinder, og blandt søfarende på danskflagede skibe er andelen blot 8 % – uden færgerne helt ned til 2 %. Hvis vi skal fastholde kon­kur­ren­ce­kraf­ten og sikre adgang til den nødvendige talentmasse, er vi nødt til at tiltrække og fastholde flere kvinder.

Forskning viser, at flere kvinder i arbejdsstyrken bidrager til:

  • et større re­k­rut­te­rings­grund­lag,
  • øget dynamik og et bedre arbejdsmiljø,
  • mere nuancerede beslutninger,
  • og en styrket kon­kur­ren­ce­ev­ne.

På den baggrund har Danske Rederiers bestyrelse besluttet at arbejde målrettet for at øge andelen af kvinder i shipping.

 

Målsætning 

Det er Danske Rederiers målsætning, at mindst 75 % af Danske Rederiers medlemmer, der repræsenterer mindst 75 % af medarbejderne, tilslutter sig charteret.

Rederier, der skriver under, forpligter sig til at:

  • opstille konkrete mål for andelen af kvinder i rederiet,
  • beskrive og gennemføre de indsatser, der skal føre til målene.

For at nå denne målsætning har Danske Rederier lancereret  et ”Charter for flere kvinder i Shipping”, som skal tilskynde de enkelte rederier til at arbejde konkret, synligt og målrettet med at øge andelen af kvinder i shipping. Chartret skal skabe en ramme, der skal udfordre rederierne til at gøre fremskridt på området og vil blive støttet af den værktøjskasse, som Danske Rederiers ”Taskforce for flere kvinder til søs” har lavet (se nedenfor), og som kan bruges både til lands og til vands.

Når man tilslutter sig charteret, får man:

  • Hjælp til at få en bedre fordeling af kvindelige og mandlige ansatte
  • Omtale på Danske Rederiers hjemmeside 
    Sparring og netværk med de øvrige Char­ter­virk­som­he­der
  • Mulighed for særlig omtale på diverse platforme, herunder via film og andet materiale på sociale medier

 

Hvordan tilslutter man sig charteret?

Charteret er forbeholdt Danske Rederiers medlemmer og er en frivillig forpligtelse, hvor virksomheder sætter konkrete mål, udarbejder strategier og arbejder for en kultur, der giver lige muligheder for alle. Det er en indsats, der kan skræddersys til den enkelte virksomhed – og som gør en reel forskel for fremtidens shipping.

Tilslut nu

Taskforce for flere kvinder  til søs

Som en del af indsatsen har Danske Rederier nedsat en Taskforce for flere kvinder til søs, der har udviklet de ti anbefalinger, som kan bruges både til søs og på land.

Se de 10 anbefalinger til branchen her

Opstil konkrete mål

Der er flere måder hvorpå aktørerne i branchen kan opstille mål for deres indsats ifm. rekruttering til og fastholde af kvinder i den maritime sektor, og meget vil også afhænge af or­ga­ni­sa­tio­nens/virksomhedens kapacitet. Vi opfordrer derfor or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og virksomhederne til at drage inspiration fra nedenstående model, som kan medvirke til at gøre målsætningerne konkrete og realiserbare.

 

S.M.A.R.T. – Modellen

Denne model sætter krav til overvejelse om følgende punkter:

S: Specifikt – Hvad vil I helt præcist opnå?

M: Målbar – Hvornår er I i mål?

A: Attraktivt – Hvorfor er emnet vigtigt at bruge ressourcer på?

R: Realistisk – Er det muligt at nå målet med de ressourcer der er til rådighed, eller skal der mere til?

T: Tidsbestemt – Hvornår er fristen?

 

Du kan læse mere om modellen via følgende links: