Debatindlæg: Embedsværket er den glemte motor bag Danmarks EU-formandskab

Altinget.dk 4. august 2025

Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier og tidl. dansk ambassadør i London

Danmark er et lille land. Ikke mindst i geopolitiske sammenhænge. Vi skal virkelig stå på tæer for at være med ved det store bord. Her er engagementet i EU og ikke mindst det netop påbegyndte danske EU-formandskab en vigtig mulighed. 

Danmark har historisk været gode til at få forskellige interesser til at mødes. Forme kloge og levedygtige kompromisser. Været med til at flytte tingene i den rigtige retning. Se bare på to store historiske resultater i EU, som er faldet på plads under dansk formandskab.Udvidelsen af EU med ti nye medlemslande, som blev forhandlet på plads i 2002 med Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Eller Kø­ben­havnskri­te­ri­er­ne, der fastlægger. hvilke demokratiske principper potentielle nye EU-medlemslande skal leve op til. De er selvsagt opkaldt efter byen, hvor man blev enige om disse essentielle kriterier i 1993, hvor daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen stod i spidsen for et dansk formandskab. 

Det er de stjerner, som er i rampelyset, når der leveres store resultater. Det er godt og velfortjent. Når det gælder vandbærerne - de mange kvinder og mænd i embedsværket - er det en anden sag. Deres betydning og indsats bliver sjældent nævnt. Det er i hvert fald langt mere populært i den offentlige debat at tale om ”kolde hænder” og se på de offentlige embedsmænd som grå pa­ra­graf­ryt­te­re, der ikke gør nogen forskel for nogen som helst ude i virkeligheden. Det er ærgerligt og helt forkert, når det gælder EU-formandskabet. Sådan et formandskab er en kæmpeopgave, der kræver års forberedelse og blod, sved og tårer for at lykkes. 
Jeg ved det, for jeg oplevede det på nærmeste hold som ambassadør i London, da Danmark varetog formandskabet i første halvår af 2012. Det var før Brexit, så Storbritannien var dengang en af vores nærmeste sam­ar­bejds­part­ne­re og på lange stræk allierede i EU.

På ambassaden brugte vi rigtig mange kræfter på at koordinere og skabe alliancer med briterne og andre lande. Og på at spille ind med den nyeste viden og de nyeste og skarpeste analyser. 
Det er selvsagt regeringen og ministrene, der sætter den politiske kurs, og forhandler resultaterne hjem. Men der foregår et stort benarbejde i ad­mi­ni­stra­tio­nen omkring dem. Og det er helt fantastisk, når det hele lykkes, og ministeren er blevet så godt klædt på, at vedkommende kan løfte sagerne det afgørende sidste stykke af vejen og skabe enighed bag holdbare kompromisser. Og der var selvfølgelig ikke kun på ambassaden i London, at vi sled og slæbte. Det fandt sted på danske ambassader i hele EU, i cen­tra­lad­mi­ni­stra­tio­nen hjemme i København og i voldsom grad i den danske EU-repræsentation. 

Denne gang overtager Danmark formandskabet af EU i en langt vanskeligere geopolitisk kontekst end sidst i 2012. Meget har ændret sig. 
Briterne er ude af EU, Rusland fører en brutal angrebskrig i Ukraine og der blæser helt nye vinde over Atlanten fra Trumps Hvide Hus. 
Til gengæld er opbakningen til EU herhjemme nærmest historisk stor. 
Vi er et lille land, der er afhængig af et stærkt europæisk fællesskab. Afhængig af, at EU er en stærk regional spiller, der har styrke til at forsvare vores fælles interesser og værdier. Både internt på tværs af EU, men også i verden. 
Der er rigtig mange sager i EU-samarbejdet, der på godt og ondt betyder rigtig meget for danske virksomheder og for helt almindelige danske borgeres hverdag.

Og selvom det kan være vanskeligt at finde fælles løsninger, så har EU de senere år vist sit værd under historiske kriser. Man trådte i karakter under cor­o­na­pan­de­mi­en. Og Europa samlede sig langt hurtigere og stærkere om støtten til Ukraine, end nogen nok i virkeligheden havde forventet. Også selvom de sidste stadig mangler at stemple helt ind økonomisk. At rykke sammen i bussen og handle, når det virkelig gælder. Det er en meget væsentlig kvalitet. Det er de store og helt afgørende temaer, som er den danske regerings fokus under formandskabet. Sikkerhed, konkurrence og grøn omstilling. Det er de helt rigtige prioriteter. 

Under de lidt generiske overskrifter findes et helt juletræ af konkrete tiltag, der skal bringe fællesskabet videre. Det er arbejdet med disse tiltag, der til syvende og sidst vil afgøre, om formandskabet kan betragtes som en succes. 
Bliver det så en succes denne gang med Danmark for bordenden? Det får vi at se, men et par konkrete resultater, som vil betyde noget for fremtiden for vores kontinent, vil være øget fælles produktion af for­svars­ma­te­ri­el i Europa, en eller flere handelsaftaler f.eks. mellem EU og Australien og/ eller Indonesien og en konkret reducering af unødigt bureaukrati og alt for lange sagsgange og til­la­del­ses­pro­ce­du­rer til gavn for EU’s kon­kur­ren­ce­ev­ne.

Som rederiboss skal jeg heller ikke undlade at nævne, at et fornemt resultat også vil være at få gang i grøn brænd­stof­pro­duk­tion i EU og i strategiske samarbejder med allierede, så vi kan få nok til blandt andet at sejle de mange grønne skibe vi har og får i vores handelsflåde. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er megastolt af, at dansk skibsfart og vores vigtige rolle i den grønne omstilling, var noget af det, som den danske regering valgte at vise frem, da formandskabet officielt blev igangsat med en ceremoni i Aarhus den 3. juli. Har var hele Kommissionen sammen med den danske regering på besøg på Laura Mærsk, verdens første containerskib, der kan sejle på grøn metanol. Og et smukt symbol på, at de danske rederier går forrest i den grønne omstilling på verdenshavene.

Hvis det danske formandskab i denne sammenhæng også kan være med til at sætte skub i at skabe bedre rammer for investeringer i hele værdikæden for produktion af grønne brændstoffer til bl.a. skibsfarten, så er cirklen sluttet. 
Alt det – og meget mere – har embedsværket knoklet for at forberede, så det forhåbentlig falder på plads under vores formandskab.  

Er man som dansker stolt af formandskabet og det enorme arbejde, som embedsværket lægger i det? Næppe. Men det burde vi faktisk være. 
For deres indsats er helt afgørende for, at vi får det bedste ud af EU-formandskabet og Danmark kan udnytte chancen til at skubbe EU i den rigtige retning på udvalgte, væsentlige dagsordener. Der er god grund til at kippe lidt med både EU-flaget og Dannebrog.