Debatindlæg: Det er en kompleks opgave at bremse skyggeflåden

Bragt på Jyllands-Postens hjemmeside 10. juli 2025.

Af Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, Tiina Tuurnala, CEO, Finnish Shipowners' Association og Elise Nasser, President, Estonian Shipowners' Association.

Det er mere end tre år siden, at den brutale russiske invasion af Ukraine begyndte. Krigen raser stadig. Med ufattelige ødelæggelser og menneskelige omkostninger.

Danmark, Finland og Estland har en del af den russiske krigsmaskine helt tæt på. Den såkaldte “skyggeflåde” transporterer russiske olieprodukter ud igennem Østersøen til modtagere, der desværre ikke altid overholder sanktionerne, og på skibe, som potentielt udgør en sikkerheds- og miljømæssig risiko.

Set med Vestens øjne er Rusland blevet et land, der bryder alle internationale spilleregler og er en trussel mod vores frihed og sikkerhed. Mange vestlige lande støtter Ukraine. Og sammen har vi vedtaget meget omfattende sanktioner imod Rusland for at bremse den russiske krigsmaskine.

Traditionelt er en meget stor del af den russiske eksport blevet transporteret ud igennem Østersøen – og dermed også igennem Øresund. Igennem dansk farvand. Den trafik foregår stadig.

Den russiske skyggeflåde er egentlig hverken russisk eller en flåde. Der findes ikke en russisk flådekommando, hvorfra man kommanderer disse skibe rundt.

Det er snarere en løst defineret mængde skibe, der opererer uden for det traditionelle internationale shippingmarked og sejler med russisk olie og relaterede produkter på en måde, der er designet til at få den russiske olie ud på ver­dens­mar­ke­det uden om sanktioner og prisloft.

Udover det åbenlyse problematiske i, at Rusland kan holde krigsmaskinen kørende, bl.a. med indtægter fra olieeksporten, så er det problematisk, at en del af de skibe, der indgår i skyggeflåden, er gamle, dårligt vedligeholdte plimsollere med ui­gen­nem­sku­e­li­ge ejer- og for­sik­rings­for­hold, og som sejler på ukendte flag, hvor der ikke sidder en velfungerende myndighed bagved, som kan sikre, at skibene lever op til internationale regler.

I værste fald sejler der tikkende miljøbomber lige forbi vores lande. Hvor vi måske ikke kan identificere de ansvarlige ejere, der skal betale for oprydningen af eksempelvis et stort oliespild i vores farvande. Og hvis vi kan, er der måske ingen forsikring, der dækker.

Hvorfor stopper man så ikke bare de skyg­ge­flå­de­ski­be, der sejler igennem vores farvande, og sender dem tilbage, hvor de kommer fra?

Desværre er det ikke så enkelt. For Øresund betragtes også som internationalt farvand, hvor alle som udgangspunkt har ret til at sejle igennem.

Retten til fri sejlads er helt fundamental for den internationale skibsfart og dermed for verdenshandlen, som i stort omfang fragtes med skib.

Hvis vi og andre vestlige lande pludselig stopper den fri sejlads igennem vores farvande, hvad skal så forhindre andre lande i at gøre noget tilsvarende andre steder i verden?

Retten til fri sejlads er på lange stræk noget af det mest succesfulde internationale regelsæt, vi har. På trods af krige, ideologiske og historiske mod­sæt­nings­for­hold og alt muligt andet, som besværliggør nationers fredelige sameksistens, så har skibe som oftest kunnet sejle frit.

Hvad skal vi så gøre for at forhindre skyggeflådens færd og potentielle mil­jøka­ta­stro­fer i vores farvande?

Vi skal sætte målrettet ind der, hvor vi kan, uden at sætte retten til fri sejlads over styr.

Vi skal arbejde tæt sammen med vores allierede om så fintmasket et sanktionsnet som muligt og koordinere indsatsen mod den russiske skyggeflåde så tæt som muligt. Det kan bl.a. være ved at kontrollere, om skibe lever op til sikkerheds-og miljøkrav. Det har vi nemlig ret til.

Og det er faktisk lige præcis det, de 14 lande i det såkaldte Nordic-Baltic 8++ samarbejde gør. Her sidder Danmark, Finland og Estland med sammen med en række andre europæiske lande.

Fra rederiernes side bidrager vi meget gerne med viden og samarbejde om at identificere nye værktøjer, der kan gøre sanktionerne så effektive som muligt.