Seneste nyt

100.000 flere passagerer rejste med en af de store danske færgeruter i løbet af sommeren

De fem største færgerederier i Danmark oplevede denne sommer en pas­sa­ger­frem­gang på 1 procent sammenlignet med sidste sommer.

Sommeren 2025 endte med fornuftig pas­sa­ger­frem­gang for de fem færgerederier Molslinjen, Scandlines, Go Nordic Cruiseline, Stena Line og Fjordline.

Tilsammen ender rederierne med en pas­sa­ger­frem­gang på ca. 1 procent i som­mer­må­ne­der­ne juni, juli og august. Det svarer ca. til, at de fem rederier har fragtet 100.000 flere passagerer mellem to danske havne eller mellem Danmark og vores nabolande sammenlignet med sidste år.

Det er absolut en godkendt sommer for de store danske færgerederier
Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier.

”Det er absolut en godkendt sommer for de store danske færgerederier. For mange danskere er en tur med færgen en helt naturlig del af sommerferien. Fær­ge­re­de­ri­er­ne lægger sig virkelig i selen i disse år og investerer i både nye færger og opgraderinger af de eksisterende. Det gør de for at sikre, at en rejse ombord på deres færger fremover bliver endnu nemmere, grønnere og mere komfortabel. Jeg er sikker på, at de danske færger går en lys fremtid i møde,” siger Jacob K. Clasen, vi­ce­ad­mi­ni­stre­ren­de direktør i Danske Rederier.

I år sejlede ca. 8,87 mio. passagerer med de nævnte rederier henover sommeren*

*Egne udregninger baseret på oplysninger fra rederierne og fra shippax.com