Debatindlæg: Kære politikere, drop nu den ødelæggende kønsbalancelov

Debatindlæg bragt i Børsen 5. december 2024

Morten Schønning Madsen, direktør, Finans Danmark/Arbejdsgiver
Morten Høyer, politisk direktør, Dansk Industri
Jacob K. Clasen, viceadm. direktør, Danske Rederier
Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør, Dansk Erhverv

Knap halvdelen af alle danske virksomheder har udelukkende mænd i deres bestyrelser.

Udviklingen går dog fremad, men det går for langsomt. Når det halter med køns­di­ver­si­te­ten i erhvervslivet, har vi som samfund en stor interesse i at skabe balance. Ellers får vi ikke alle talenter i spil.

Vi mener bare ikke, at vi opnår noget godt med den kønsbalancelov, som EU har fundet på, og den danske regering vil overim­ple­men­te­re.

Når vi gransker udviklingen i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne, så viser det sig nemlig, at de helt store børsnoterede virksomheder har gjort en kæmpe indsats, og det kan ses. De 45 virksomheder, som vil være omfattet af køns­ba­lan­ce­loven, har i dag 36,5 pct. kvinder i bestyrelserne. Og hvis udviklingen fortsætter i nuværende takt, så vil de formentlig nå lovens målsætning om 40 pct. i 2026, hvor loven træder i kraft.

Det vil altså sige, at lige præcis de virksomheder, som kommer i mål, vil man ramme med unødvendig regulering. Det er mærkeligt, at man fra regeringens side foreslår at indføre unødigt administrativt bøvl og byrder for de store børsnoterede virksomheder. Det er mildest talt absurd.

Administrative byrder

Det er præcis det modsatte, vi har brug for, nemlig bekæmpelse af unødvendig regulering. Og det håber vi, at regeringen og Folketinget også kan se og derfor vil lade den del af lovforslaget falde.

Og det er ikke engang svært eller i modstrid med EU-direktivet. Danmark kan nemlig frit vælge at bruge en und­ta­gel­ses­be­stem­mel­se i EU-direktivet, som vi selv har kæmpet ind sammen med Sverige, Tyskland og Finland, fordi antallet af kvindelige be­sty­rel­ses­med­lem­mer allerede nu er langt over und­ta­gel­ses­be­stem­mel­sens kriterium, som er 30 pct.

De nævnte lande vælger alle at bruge und­ta­gel­ses­be­stem­mel­sen – men ikke Danmark.

Det er et mærkeligt signal at sende til de store børsnoterede virksomheder, at man ikke vil anerkende indsatsen

Vi får, hvis ikke man besinder sig, en forfejlet li­ge­stil­lings­lo­v­giv­ning, som ikke vil gøre en forskel for køns­di­ver­si­te­ten i de store børsnoterede selskabers bestyrelser. Forslaget strider endvidere imod en række politiske målsætninger, som regeringen har, såsom bekæmpelse af overim­ple­men­te­ring af erhvervsrettet EU-lovgivning.

Køns­ba­lan­ce­loven vil påføre selskaberne unødvendige administrative byrder og skabe uklare og us­am­men­hæn­gen­de regler. For eksempel vil man lave stive regler for rekruttering af nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer, så man fastlåser kriterierne i hele re­k­rut­te­rings­pro­ces­sen.

En re­k­rut­te­rings­pro­ces kan tage op til halvandet år, og virkeligheden er, at verden ændrer sig, og at det betyder, at kom­pe­ten­ce­be­hov i bestyrelserne ændrer sig. De største danske virksomheder har mere end nogensinde før brug for fleksibilitet og agilitet i en foranderlig verden for at bevare deres globale kon­kur­ren­ce­kraft.

Det er helt afgørende, at regeringen og Folketinget er opmærksom herpå.

Mærkeligt og unødvendigt

Det er et mærkeligt signal at sende til de store børsnoterede virksomheder, at man ikke vil anerkende indsatsen, men tværtimod påføre virksomhederne stive regler med unødvendige administrative byrder og gribe ind i grundlæggende sel­skabs­ret­li­ge principper.

I stedet bør vi interessere os for, hvad virksomhederne rent faktisk har gjort og gør for at få flere kvinder i be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne, som andre virksomheder kan lade sig inspirere af. Nogle arbejder eksempelvis med åbne rekrutteringer i stedet for udelukkende at søge i egne snævre netværk.

Så kære er­hvervsord­fø­re­re i Folketinget, som skal behandle sagen den 5. december: Lad os gøre som de andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, f.eks. Sverige, Finland og Tyskland, og gøre brug af direktivets und­ta­gel­ses­mu­lig­hed og derfor ikke implementere direktivet.

Det er unødvendigt, og det ville klæde regeringen og alle andre, som taler om behovet for mindre re­gel­bu­reau­kra­ti, og som samtidig går op i ligestilling.