Student til Danske Rederiers kommunikationsafdeling
Vi leder efter en dygtig student, der kan give en hånd med i kommunikationsafdelingen i Danske Rederier i Amaliegade.
Der vil være tale om både lavpraktiske opgaver som at redigere vores hjemmeside i Umbraco, udsende medlemsbreve og pressemeddelelser via MailChimp samt forskellige praktiske opgaver i forbindelse med events i huset.
Men hvis du har interesse og talent for det, vil der også være mulighed for at skrive udkast til talepinde, indlæg og taler.
Du vil under alle omstændigheder få hands-on-erfaring med presse og kommunikation og førstehåndsindblik i interessevaretagelsen for Danmarks største eksporterhverv.
Vi forestiller os, at du er i gang med at læse journalistik, kommunikation, statskundskab eller noget andet relevant og kan hjælpe os 10-15 timer i ugen. Der vil være stor fleksibilitet i forhold til, hvornår du skal lægge dine timer.
Vi håber, at du kan starte snart. Der er i første omgang tale om et halvt års ansættelse.
Send CV og med et par linjer om, hvorfor du er den rigtige til kommunikationsdirektør, Peter Torstensen på pt@danishshipping.dk
Danske Rederier
Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber mere end 100.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier står for omkring 22 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.
Vi er en moderne og åben erhvervsorganisation, hvor der er plads til stor personlig udfoldelse og fladt hierarki. Vi byder nye ideer velkomne og lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor vi arbejder mod fælles mål ad nye veje.
Vi har en god kantineordning, vinklub (gratis for studerende), boldklub, fredagsbar, sommerfest og julefrokost.