Seneste nyt
Danske Rederier

Skarp pres­se­kon­su­lent til Danmarks største eksporterhverv

Har du øje for den gode historie, og kan du fortælle den klart og præcist? Synes du emner som grøn omstilling, handelskrig og er­hvervspo­li­tik lyder spændende? Så er det dig, vi mangler i presse- og kom­mu­ni­ka­tions­af­de­lin­gen i Danske Rederier.

Du bliver en del af en lille, men effektiv afdeling, hvor vi sammen står for al presse og kommunikation for Danske Rederier. Jobbet består i al sin enkelthed i at få vores budskaber så langt ud over rampen som muligt. Det kan være i avisernes spalter, aftenens nyheds­ud­sen­del­ser eller på sociale medier.

Vi leder efter dig, der med en veludviklet nyhedsnæse kan vride historier ud af tørre tal, formulere skarpe budskaber, taler og indlæg, og måske endda styre vores Twitterprofil imens. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de forskellige afdelinger her i huset, vores folk i Bruxelles og selvfølgelig vores mange medlemmer. Derfor kan et par års erfaring fra en redaktion eller en presseafdeling være en styrke, men det er ikke et krav.

Attraktiv arbejdsplads

Du bliver en central del af en moderne og åben er­hvervsor­ga­ni­sa­tion, hvor der er plads til stor personlig udfoldelse og fladt hierarki. Vi byder nye ideer velkomne og lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor vi arbejder mod fælles mål ad nye veje.

Vi er en branche med internationalt udsyn, hvor Danmark er en stor spiller, og pressearbejdet derfor ikke er begrænset til nationale medier.

Vi tilbyder udfordrende og varierende opgaver i et spændende og krævende miljø med dygtige kollegaer, hvor et tæt samarbejde på tværs af organisationen og med medlemmerne er i højsæde.

Løn efter kva­li­fi­ka­tio­ner.

Din profil

·         Uddannet journalist eller lignende.

·         Kan se den gode historie og fortælle den, så man gider lytte.

·         Kender pressens arbejdsvilkår og kan levere hurtigt.

·         Er i besiddelse af solid politisk tæft, som du kan omsætte til proaktiv kommunikation.

·         Er en holdspiller, som også er villig til at gå det ekstra stykke for, at vi sammen kan skabe gode resultater.

·         Kan bygge bro mellem mange typer fagligheder

·         Har et godt drive og bidrager til, at det også er sjovt at være på arbejde.

·         Er stærk på engelsk, så du kan skære den gode historie til for et internationalt publikum.

Vi glæder os til at høre fra dig

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kom­mu­ni­ka­tions­di­rek­tør Peter Torstensen på tlf. 30 29 54 65 (send gerne en sms først, så bliver du ringet op).

Send din ansøgning mærket ”Presse- og kom­mu­ni­ka­tions­rå­d­gi­ver”, CV og relevante bilag til HR@danishshipping.dk senest kl. 12.00 tirsdag den 1. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler i august med henblik på tiltrædelse 1. oktober 2023.

Danske Rederier

Danske Rederier er en interesse- og ar­bejds­gi­ver­or­ga­ni­sa­tion for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber omkring 100.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kva­li­tets­skibs­fart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk kon­kur­ren­ce­ev­ne. Danske rederier stod i 2022 for 27 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.