Engageret personlig assistent søges til Ledelsessekretariatet i Danske Rederier
Attraktiv arbejdsplads i Det Blå Danmark
Du bliver en del af en moderne, uformel og åben interesse- og arbejdsgiverorganisation, hvor vi sammen er fokuserede på at løse opgaverne. Et arbejdsfællesskab, hvor vi fremmer hinandens styrker, og hvor du vil få udfordrende opgaver i et fagligt stærkt miljø sammen med dygtige og målrettede kollegaer.
Du vil indgå som en del af Ledelsessekretariatet, hvor vi primært bistår ledelsen i det daglige arbejde og kontakten til udvalg, bestyrelser og medlemmer. Vi leder derfor efter en kollega med et imødekommende væsen og et udpræget servicegen. Dine arbejdsopgaver vil være meget varierede og vil blandt andet omfatte:
· Assistentopgaver for den adm. direktør, som først og fremmest er kalenderstyring, møde- og rejsebookning og korrespondance samt opfølgning på invitationer og mails
· Sekretæropgaver forbundet med forberedelse af materiale til udvalg og bestyrelser
· Oprettelser og ajourføringer i vores medlemsdatabase
· Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside
· Servicering af og kontakt til vores medlemmer
· Planlægning og praktisk afvikling af møder og events samt bistand ved større events og arrangementer
· Oversættelse og korrektur af engelske tekster
· Almene sekretæropgaver for hele huset.
Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende og nyuddannede tages også i betragtning. Det vigtigste er, at du er selvstændig, initiativrig og omstillingsparat, da arbejdet ofte sker i et ganske højt tempo.
Du skal kunne planlægge og prioritere dine opgaver og være fleksibel. Samtidig er det vigtigt, at du er en holdspiller, der forstår at samarbejde med andre faggrupper. Vi forventer derfor, at:
· Du er struktureret, omhyggelig og præcis i din opgaveløsning, og samtidig kan håndtere mange bolde i luften i en til tider hektisk hverdag på kontoret.
· Du har medlemsgehør.
· Du er velformuleret både i tale og på skrift på dansk og engelsk.
· Du er rutineret bruger af Office-pakken, herunder Word, PowerPoint og Excel.
· Du har en stærk faglighed, integritet og professionalisme inden for servicering af bestyrelser, udvalg eller lignende.
· Du er robust, imødekommende og serviceminded.
· Du kan arbejde selvstændigt og tør tage ansvar for opgaverne samt følge dem til dørs.
Til gengæld tilbyder vi et inspirerende arbejdsmiljø med en høj grad af fleksibilitet og en god løn efter kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte sekretariatschef, Sofie Gravers Jacobsen, på tlf. 60 68 09 82.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag på mail HR@danishshipping.dk senest den 18. januar 2024. Du skal i emnefeltet på mailen angive ”Personlig assistent”.
Vi indkalder løbende til samtaler, men forvent anden runde til at blive primo uge 5 med henblik på tiltrædelse snarest eller 1. marts 2024.
Danske Rederier
Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber omkring 100.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Danske rederier stod i 2022 for 27 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.