Seneste nyt
Uddannelse

Nyt “digitalt skib” skal åbne de unges øjne for skibsfarten 

Med en meget flot bevilling på hele fem mio. kr. fra NORDEN//Orient’s Fond er der for alvor sat gang i planlægningen af et nyt digitalt un­der­vis­nings­pro­jekt fra re­k­rut­te­rings­kampag­nen World Careers. Kampagnen skal nu i endnu højere grad være med til at åbne de unges øjne for de mange spændende uddannelses- og kar­ri­e­re­mu­lig­he­der, der er inden for skibsfarten. 

Der mangler både kloge hoveder og dygtige hænder ombord på danske rederiers skibe. Derfor har man i flere år forsøgt at gøre unge interesseret i en karriere i ship­ping­bran­chen med kampagnen “World Careers”. Kampagnen får nu en ordentlig saltvand­s­ind­sprøjt­ning på hele fem mio. kr. fra NORDEN//Orient’s Fond. Pengene skal gå til at udvikle et digitalt skib, som forhåbentlig vil vække interessen hos endnu flere unge.  

”Med denne flotte bevilling, kan vi endelig sætte skub i planlægningen af et omfattende digitalt un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le om ship­ping­bran­chen, som kan være med til at tiltrække unge til rederierne. Jeg er virkelig glad for, at NORDEN//Orient’s Fond på denne måde er med til at fremtidssikre Danmark som søfartsnation ” siger kampag­ne­ansvar­lig for World Careers, Mikkel Gram.

Shippingbranchen indeholder rigtig mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder, og et skibsunivers kan bidrage til at vække de unges nysgerrighed og fremtidsdrømme
Kampagneansvarlig for World Careers, Mikkel Gram.

Projektet, som kaldes Skibsuniverset, skal danne ramme om et un­der­vis­nings­u­ni­vers med maritime fagtemaer til brug i grundskolen og på ung­doms­ud­dan­nel­ser. Med et digitalt visualiseret skib, som eleverne kan gå på opdagelse i og lære om de mange forskellige aspekter af ship­ping­bran­chen, skal materialet være med til at gøre undervisningen levende og nærværende og forhåbentligt skabe øget interesse for Det Blå Danmarks mange uddannelses- og kar­ri­e­re­mu­lig­he­der. 

”Ship­ping­bran­chen indeholder rigtig mange spændende uddannelses- og kar­ri­e­re­mu­lig­he­der, og et skibsunivers kan bidrage til at vække de unges nysgerrighed og fremtidsdrømme, når de fordyber sig i den brede palet af fagretninger, som et skib kan byde på,” siger Mikkel Gram.  

Selvom Skibsuniverset stadig er i sin tidlige udviklingsfase, har råskitsen været på tegnebrættet siden juni 2023. Skibsuniverset forventes at blive lanceret januar 2025.  

Fakta:

World Careers er Danske Rederiers re­k­rut­te­rings­kampag­ne for Det Blå Danmark.   

Kampagnen er målrettet unge for at skabe bedre kendskab til en karriere indenfor den maritime branche.   

World Careers står blandt bag det populære digitale læringsspil ”Seven Seas”, som mange skoleelever gennem tiden har stiftet kendskab med. Et nyt projekt, som man længe har drømt om at skabe, er et virtuelt skib, som eleverne kan udforske i et virtual reality univers. Den drøm er man nu tæt på at realisere med den meget flotte donation på 5 mio. kr. fra Norden//Orient’s Fond.   

Læs mere om ”World Careers” her