DEI-netværket og Di­ver­si­tets­prisen

Danske Rederier bestræber sig på at fremme diversitet, ligestilling og inklusion (DEI) i skibsfarten. Dette gør vi gennem et DEI-netværk, samt en årlig Di­ver­si­tets­pri­s, som uddeles hvert år som anerkendelse for en særlig indsats for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion.

Danske Rederiers DEI-netværk

Danske Rederier ønsker at støtte rederiernes indsats for større diversitet, ligestilling og inklusion (også kendt som DEI) i skibsfarten.

Det sker blandt andet gennem et DEI-netværk med fokus på at dele erfaringer og søsætte nye tiltag, der kan understøtte indsatsen. 

Netværket er tænkt som et samlingspunkt og et forum for vidensdeling, samarbejde og vejledning. Her kan der rejses dilemmaer og pro­blem­stil­lin­ger, der opstår i det daglige, hvad enten det drejer sig om rekruttering og an­sæt­tel­ses­pro­ces­ser, bias, psykisk tryghed, inklusion, trivsel, lige karriere- og ud­dan­nel­ses­mu­lig­he­der m.m.

Netværket mødes to gange årligt, hvor der til hvert møde vil være en dagsorden med bl.a. in­spira­tions­ind­læg, præsentationer, workshops m.m.

Man melder sig ind i netværket ved at skrive til Anne Panknin, apk@danishshipping.dk  

Billede af Carsten Lundager

Di­ver­si­tets­pri­sen

Danske Rederiers årlige Di­ver­si­tets­pris uddeles til en ship­ping­virk­som­hed eller person, der har gjort en særlig indsats for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion.

  • 2024: Hafnia for at integrere DIBE som en central del af strategien, herunder barselsregler, kønsneutralt sprog og skræddersyet sik­ker­heds­ud­styr.
  • 2023: Trine Hoffmann, A.P. Møller – Mærsk, for hendes centrale rolle i virksomhedens kulturelle transformation.
  • 2022: Hafnia for etableringen af Maritime Diversity, Equity & Inclusion (DEI) Lab.


Vinderen af årets Di­ver­si­tets­pris (2025)

Ved Danske Rederiers årlige Pridebar er DFDS kåret som vinder af Di­ver­si­tets­pri­sen 2025 🎉🌈 Prisen blev overrakt af diversitets- og kul­tur­spe­ci­a­list Signe Ørom fra Con­nectingCul­tu­res.

Blandt de tre stærke nominerede – Svitzer, DFDS og Anne Mondrup fra Mærsk – faldt dommerpanelets valg på DFDS for deres strategiske og modige indsats, hvor DEI er integreret i alt fra KPI’er og bonusordninger til centrale processer som rekruttering, løn og lederudvikling.

Særligt fremhævede juryen ta­lent­pro­gram­met Waves of Talent, der på under to år har løftet andelen af kvindelige officerer fra 4,4 % til 10 % – med et ambitiøst mål om 20 % i 2030. DFDS blev også rost for sin åbenhed om lønforskelle og for at inkludere transpersoner i sine SoMe-kampagner. Juryen beskrev indsatsen som inspirerende, transparent og kul­tur­for­an­dren­de.

Stort tillykke til DFDS – og tak til alle indstillede og nominerede for at inspirere hele Det Blå Danmark. ⚓

Billede af Carsten Lundager

Charter for flere kvinder i shipping

Flere kvinder i shipping – både til lands og til søs – er afgørende for at sikre en mere mangfoldig, dynamisk og kon­kur­ren­ce­dyg­tig branche. I dag er kun få procent af de søfarende kvinder, og det betyder, at vi går glip af værdifuldt talent. Derfor har Danske Rederier lanceret et charter, som skal motivere og støtte rederier i at arbejde aktivt for at tiltrække og fastholde flere kvinder.

Charteret er forbeholdt Danske Rederiers medlemmer og er en frivillig forpligtelse, hvor virksomheder sætter konkrete mål, udarbejder strategier og arbejder for en kultur, der giver lige muligheder for alle. Det er en indsats, der kan skræddersys til den enkelte virksomhed – og som gør en reel forskel for fremtidens shipping.

Tilslut nu