Sådan søger du praktik og job til søs
Søger du praktikplads eller dit første job til søs? Her finder du en konkret guide til ansøgning, CV og processen, fra første skridt til du står klar til at gå ombord. Få overblik over praktikværter, krav og muligheder som Kom med Ombord.
Vi i Det Maritime Praktikkontor har udarbejdet denne side for at guide dig gennem hele processen. Her får du overblik over praktikværter, krav og muligheder, uanset om du søger praktik eller job.

Sådan kommer du ombord
Uanset om du søger praktik eller job, er processen den samme: Du skal researche rederier, skrive en målrettet ansøgning og præsentere dig selv professionelt.
Praktikken er ofte dit første skridt ind i branchen, men de samme principper gælder, når du senere søger job.
Nedenfor finder du skabeloner og 8 gode råd, der hjælper dig med at finde både praktikplads og job til søs.
8 gode råd til at finde en praktikplads ELLER et job
Følgende råd gælder både, når du søger praktik og job, forskellen er primært din erfaring, ikke processen.
1. Forstå, hvorfor praktikken er afgørende
Praktikken er ofte din indgang til branchen og for mange også vejen til det første job. Her får man:
- Praktisk erfaring i virkelige situationer
- Indblik i arbejdskultur og samarbejde i internationale teams
- Et netværk, der kan føre til job og videreuddannelse
2. Start i god tid
- Begynd din research 9 måneder før praktikstart.
- Send ansøgninger senest 6 måneder før.
- Mange pladser er besat 9–12 måneder i forvejen.
- Lav en plan. Sæt deadlines. Følg op.
3. Research klogt
Lav en liste over relevante rederier. Notér:
- Kontaktperson
- Ansøgningsfrist
- Krav og certifikater
- Skibstyper
- Søg bredt; minimum 5–7 steder.
- Brug både opslag og uopfordrede ansøgningerHalvdelen af dine ansøgninger bør være uopfordrede.
4. Skriv en målrettet ansøgning
- Vis motivation
- Vis, at du har researchet rederiet.
- Hold det på ½–1 side.
- NB! Standardansøgninger bliver gennemskuet med det samme.
5. Byg et skarpt CV
- Max én side.
- Fremhæv ansvar, samarbejde og relevante certifikater.
- Engelsk er vigtigt.
- Brug en enkel og professionel opsætning.
6. Forbered dig til samtalen
- Kend rederiet.
- Øv dine svar.
- Hav egne spørgsmål klar.
- Selvsikkerhed kommer af forberedelse.
7. Hav papirerne klar
- Pas. Søfartsbog. Helbredserklæring. Certifikater.
- Hav alt fysisk og digitalt
8. Bliv ved
- Afslag er ikke nederlag, det er feedback.
- Mange pladser bliver ledige tæt på startdato.
- Vedholdenhed gør forskellen!
Ofte stillede spørgsmål

