Overvejer du en maritim uddannelse og har ikke dansk stats­bor­ger­skab?

En maritim uddannelse kan føre til en international karriere. Hvis du ikke har dansk stats­bor­ger­skab, er der dog nogle forhold, du bør afklare, før du søger ind – særligt i forhold til praktik til søs.

Overvejer du maritim uddannelse – tjek disse forhold først

Hvis du ikke er dansk statsborger, er der nogle særlige ting, du skal have styr på, inden du begynder på en maritim uddannelse. Disse forhold handler især om de dokumenter og tilladelser, du skal have med dig, og om de begrænsninger, der gælder for praktik til søs i forskellige farvande. Her er de vigtigste ting at være opmærksom på:

Dokumenter du skal have styr på

  • Gyldigt pas: Uanset hvad skal du have et gyldigt pas med dig, når du skal sejle i udenrigsfart (til/fra udlandet). For danskere i Norden kan nationalt ID-kort også gælde, men som ikke-dansker bør du altid have dit pas.
  • Sundhedsbevis (“blå bog”): Du skal have et gyldigt maritimt sundhedsbevis fra en søfartslæge for at arbejde om bord. Det kræver en læ­ge­un­der­sø­gel­se, som skal fornys regelmæssigt (årligt, indtil du fylder 18, dernæst hvert andet år). Hvis du er optaget på en godkendt maritim uddannelse, betaler Sø­fart­s­sty­rel­sen for den første læ­ge­un­der­sø­gel­se, så du behøver ikke selv at lægge penge ud.
  • Søfartsbog: En søfartsbog er ikke et krav for at blive påmønstret i Danmark (det er fra 2017 ikke længere obligatorisk), men det er stærkt anbefalet at have én. Søfartsbogen dokumenterer din søfartstid og kan i mange lande bruges som visum. Den udstedes kun til danskere (mindst 16 år). Hvis du ikke er dansk statsborger, skal du søge hos Sø­fart­s­sty­rel­sen (eventuelt via skolen) for at se, om du kan få udstedt en søfartsbog. Har du fx flygt­nin­ge­sta­tus med flygtningepas, kan det eventuelt godkendes; ellers er det som udgangspunkt krævet at være dansk statsborger.

Vigtig påmindelse: Uden dansk stats­bor­ger­skab kan det være svært at få søfartsbog. Uden en søfartsbog vil dine muligheder for praktikplads og opnåelse af certifikater være meget begrænsede (se nedenfor). Derfor anbefaler vi, at du så vidt muligt har styr på din søfartsbog, inden du søger ind. Hvis det er usikkert, bør du tage kontakt til Sø­fart­s­sty­rel­sen så tidligt som muligt for at få din situation vurderet.

Praktik og sejltid – særlige krav ved internt farvand

Som navigatørelev skal du som hovedregel have 12 måneders søfartstid om bord, typisk i skibe over 500 BRT. Af disse 12 måneder kræves det, at mindst 6 måneder er opnået uden for kystfart (dvs. uden for de indre danske farvande). Det betyder, at du ikke kan klare hele din praktik på små, lokale skibe eller kun i indre danske farvande, hvis du vil opnå et fuldt skibs­fø­rer­be­vis.

  • Eksempel: Hvis du sejler 12 måneder kun på en færge i lokale danske farvande (f.eks. mellem to faste havne), vil denne tid måske ikke kvalificere dig til at blive skibsfører på internationale ruter. Færgenavigatør-uddannelsen er netop lavet til mindre færger i indre ter­ri­to­ri­al­far­vand (under 500 BRT), og dens sønæringsbevis gælder kun for dansk lokalrute-fart. Uddannelsen er bevidst skræddersyet til at rekruttere folk, der vil blive hjemme og sejle lokalt. Den giver derfor ikke automatisk adgang til at sejle i international fart eller at fortsætte på de store navi­ga­tør­ud­dan­nel­ser.

Hvis du satser på at blive “almindelig” navigatør eller skibsfører, så sørg for, at din praktik ikke kun foregår i indre farvand på små skibe. Forsøg at få mønstring på skibe med større tonnage (≥500 BRT) og med sejladser uden for dansk kystfart (f.eks. internationale eller mindst regionale ruter). På den måde opfylder du de officielle krav, og du bevarer flere kar­ri­e­re­mu­lig­he­der.

Kort sagt: Praktik i internt farvand (indre danske farvande, ofte på mindre skibe) kan lade sig gøre, men medfører begrænsninger. Hvis du kun sejler lokalt og under 500 BRT, får du typisk kun begrænsede beviser (f.eks. rettet mod lokal fjergefart). Vil du have adgang til hele det internationale arbejdsmarked, skal du planlægge praktik uden for kystfart i større skibe.

Mobilitet, visum og indrejse

Som ikke-dansker skal du også sikre dig, at du kan rejse frit i de relevante områder:

  • Schengen/EU: For at komme ind i Danmark (og resten af Schengen) skal du som tred­jelands­stats­bor­ger have dit pas inklusive evt. visum eller op­hold­stil­la­del­se til Schengen-området. Er du eksempelvis indskrevet i et dansk ud­dan­nel­ses­sy­stem, kan du have en stu­di­e­til­la­del­se, som også giver dig op­hold­stil­la­del­se. Men pas stadig på: Hvis du f.eks. har stats­bor­ger­skab i et land, der kræver visum for Schengen, skal du sørge for at få det i god tid.
  • Andre farvande: Mange rederier sejler også i f.eks. Sverige (EU), Norge (EØS udenfor EU), Storbritannien eller til fjernere destinationer (USA, Asien osv.). Tjek de specifikke krav i disse lande: EU/EØS-rejser kræver som regel kun dit Schengen-dokument, men Storbritannien og USA har egne visumregler for søfarende. Et typisk eksempel er et amerikansk “B-1” visum eller “C1/D” visum for skibskrigere, hvis skibet skal til USA. Sørg for at tjekke både Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­ets (um.dk) og de pågældende landes officielle sider.
  • Nordiske lande: På grund af Nordisk Pasunion behøver du pas ved direkte rejser mellem nordiske lande, men medbring det alligevel, når du sejler. Ved tvivl, tag pas med – det er det sikreste.

Handlingspunkt: Undersøg dine rej­se­mu­lig­he­der før du mønstrer på. Spørg dit kommende rederi, hvilke lande skibet sejler i, og om de kræver særlige papirer (for eksempel visum fra sejladsfaglige myndigheder). Jo bedre du er forberedt, jo nemmere kommer prak­tik­pe­ri­o­den til at gå.

Hvis du ikke kan få en søfartsbog
Ikke alle udenlandske studerende kan få udstedt en dansk søfartsbog. Hvad gør du så?

  1. Kontakt skolen eller prak­tik­kon­to­ret: De fleste maritime skoler (som SIMAC/Marstal osv.) håndterer mange forskellige cases. De vejleder studerende med udfordringer i forhold til stats­bor­ger­skab, pas, sundhedsbevis mv. Hvis du har problemer (eller er i tvivl), så tag tidligt kontakt til stu­di­e­vej­le­der­ne på skolen. De kan vejlede dig om reglerne og hjælpe med ansøgninger til Sø­fart­s­sty­rel­sen eller rette henvendelse til rederier. Ifølge skolerne tager de imod elever med alle baggrunde – det handler blot om at finde den rette løsning sammen med dig.
  2. Fart­s­tid­ser­klæ­ring vs. søfartsbog: Nogle få rederier accepterer, at studerende uden søfartsbog i stedet kan mønstre med en såkaldt fart­s­tid­ser­klæ­ring (en erklæring fra rederiet om opnået søfartstid). Dette er dog sjældent og gælder typisk kun mindre rederier eller færger, der sejler regionalt. Hvis rederiet opererer i Danmark/Sverige/Nordeuropa, kan det i nogle tilfælde lade sig gøre at bruge en fart­s­tid­ser­klæ­ring frem for en formel søfartsbog. Husk dog, at disse rederier ofte sejler i begrænsede farvande og på mindre skibe.
  3. Begrænsede muligheder: Realiteten er, at hvis du ikke har søfartsbog, bliver dine prak­tik­mu­lig­he­der kraftigt indskrænket. Du kan måske stadig opnå dine 12 måneders sejltid, men det vil typisk blive i Danmark eller nærnære farvande, på skibe der vil undtage din manglende søfartsbog. I praksis betyder det færre pladser at søge i, end hvis du havde alle papirer i orden. Eksempelvis er de nye fær­ge­navi­ga­tør­ud­dan­nel­ser lavet netop med henblik på at rekruttere studerende hjemligt – de studerende ender med sønæringsbevis gældende for dansk lokalrute-fart.

Kort sagt: Vi anbefaler, at du så vidt muligt får styr på din søfartsbog inden studiestart. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vær opmærksom på, at din skole og dine praktikaftaler skal tilpasses derefter. Tal åbent med ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nen og de relevante rederier om din situation. Maritim uddannelse og praktiktilbud findes i vidt omfang også for elever uden dansk baggrund – men de kræver ekstra planlægning.

Opsummering med hand­lings­punk­ter

  1. Skaf pas, sundhedsbevis og søfartsbog: Sørg for, at du har gyldigt pas og at din hel­bred­ser­klæ­ring er i orden. Prøv at få udstedt en søfartsbog i Danmark (kræver dansk stats­bor­ger­skab eller flygt­nin­ge­sta­tus).
  2. Planlæg din praktik: Vær klar over, at som navigatørelev skal mindst 6 måneder af praktikken være uden for dansk kystfart. Forsøg at få mønstring på skibe ≥500 BRT og uden for internt farvand. Hvis du kun sejler i indre danske farvande, bliver dit bevis kun gyldigt til lokalrute-fart.
  3. Tjek visumkrav: Undersøg, om dit pas kræver visum til Danmark (Schengen) eller andre lande skibet besøger. Som ikke-EU’er skal du have et gyldigt Schengen-visum eller op­hold­stil­la­del­se på plads før du starter. Tjek også eventuelle krav for f.eks. Sverige, Norge, Storbritannien eller USA.
  4. Kontakt skolen i god tid: Har du særlige forhold (ingen søfartsbog, opsigelse af op­hold­stil­la­del­se, straffeattest, osv.), så snak med stu­di­e­vej­le­de­ren. Skolen kan hjælpe dig med at finde de rigtige rederiaftaler, der passer til din situation. De fleste skoler er vant til at håndtere alle slags elev-baggrunde og kan fortælle, hvilke muligheder der er for dig.
  5. Hold dig informeret: Læs Danske Rederiers materialer og vejledninger – herunder kravene i ud­dan­nel­ses­be­kendt­gø­rel­sen og Sø­fart­s­sty­rel­sens vejledninger. Jo bedre du kender reglerne, desto nemmere kan du argumentere for din sag og planlægge din fremtid til søs.

Ved at følge disse råd kan du kraftigt forbedre dine chancer for at få en god praktikplads til søs – selv uden dansk pas. Men husk: uden en dansk søfartsbog kommer mange af de internationale muligheder i spil ikke automatisk. Derfor anbefaler vi, at du bestræber dig på at få en søfartsbog, eller tidligt søger rådgivning hos skolen og Sø­fart­s­sty­rel­sen, så du kan fortsætte din uddannelse uden unødige overraskelser.