Debatindlæg: Skibsfart bør være en del af dansk totalforsvar
Når vi taler om forsvar af vores land, så skal vi ikke kun tænke i militært isenkram, soldater, kampfly og flådefartøjer. Totalforsvar af vores land indbefatter både militære og civile ressourcer. Herunder selvfølgelig skibsfarten. Derfor bør vi i den danske skibsfart spille en fremtrædende rolle i en moderne totalforsvarsstrategi.
Bragt i Børsen 7. januar 2026
Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Vi er kritisk infrastruktur. Under kriser, fra pandemier til konflikter og krig, er sikker adgang til varer, energi og transport afgørende. Det leverer vi.
Vi har skibene. Vi har kapaciteten. Med global tilstedeværelse kan vi levere den mobilitet, logistik og evnen til hurtigt at flytte materiel og personel, som NATO og EU efterspørger.
Havet er blevet et mål – det har vi set i Østersøen. Både med sabotagen af Nord Stream og kabelbrud. Her har Danmark behov for styrket overvågning og respons, gerne med tættere samarbejde med erhvervet. Vi har skibe, som kan assistere med at skabe et bedre overblik til søs, og som kan indgå i beredskabsopgaver, hvis en hændelse til søs skulle finde sted. Men strukturen skal være på plads.
Oprustningen af Danmark er sat i højeste gear, og der bliver gjort astronomiske investeringer for at sikre Danmarks fremtidige forsvar. Det er godt – og det er ikke et øjeblik for tidligt.
Det, der i min optik binder mange af de udfordringer, vi står over for, sammen, er havet.
Det maritime domæne er dér, hvor Danmark er rig. 78 procent af de varer, der kommer hertil, kommer med skib. Men vi er også sårbare – det har vi set i Østersøen de seneste fire år. Dette er dog ikke at måle med den styrke, som den danske handelsflåde har globalt set. Den danske handelsflåde kontrollerer tolv procent af NATO’s samlede civile flåde, og den danskflagede civile flåde er den tredje største i NATO.
Vi har skibene. Vi har kapaciteten. Med global tilstedeværelse kan vi levere den mobilitet, logistik og evnen til hurtigt at flytte materiel og personel, som NATO og EU efterspørger.
Derfor skal vi i højere grad og meget mere direkte tænke totalforsvar og civile kapaciteter ind i forsvaret af Danmark. Den oprustning og forberedelse til kriser, vi investerer i nu, skal kunne stå distancen til alle varianter af krise og krig fra hybrid til varm krig.
Når vi taler dansk forsvarsstrategi, taler vi ofte om land, luft, cyber og Arktis. Og heldigvis også lidt om flådeskibe og afløsere for de meget gamle krigsskibe, vi har i dansk forsvar. Danmark har brug for nye flådekapaciteter – både til opgaver i Arktis – men også til Østersøen og fjernere himmelstrøg, når den fri sejlads skal beskyttes. Det må og skal være en del af en dansk forsvarsstrategi. Det er uomtvisteligt.
I Danske Rederier har vi netop indgået en sektoraftale med InterForce under Forsvarskommandoen. Med aftalen vil vi arbejde aktivt for, at flere virksomheder i dansk skibsfart bakker op om det civile forsvar. Det er sund fornuft i vores verden.
For det maritime er ikke et nicheområde. Det er fundamentet for dansk samfundsrobusthed. Vi har kapaciteter, erfaringer, skibe, knowhow og folk, som Danmark endnu ikke udnytter systematisk. Og først og fremmest har vi viljen til og ønsket om at bidrage til Danmarks sikkerhed.