Debatindlæg: Hold fast i de danske værdier i en verden i opbrud

Bragt på Jyllands-Posten.dk 10. april 2026

Af Anne H. Steffensen, Adm. direktør i Danske Rederier &
Jonas Nøddekær, Ge­ne­ral­se­kre­tær i Folkekirkens Nødhjælp

»Yesterday is dead and gone and tomorrow’s out of sight«, synger Kris Kristoffersen i en smuk sang med titlen “Help me make it through the night”.

Han skrev næppe om en regelbaseret, international orden i forfald. Det er der os bekendt ikke skrevet mange smukke sange om. Men linjen rammer alligevel noget helt centralt for den tid, vi står i.

Den verdensorden, som er blevet opbygget siden Anden Verdenskrig, forsvinder for øjnene af os. Stormagter udfordrer åbent de spilleregler, der har skabt stabilitet i årtier. Og vi ved endnu ikke, hvordan en fremtidig orden kommer til at se ud.

Tidens uorden er præget af geopolitisk uro. Krig i Ukraine. Krig i Mellemøsten. Stormag­tri­va­li­se­ring. Oprustning. Handelskrig. Det regelbaserede, internationale system er ikke længere en selvfølge.

Måske har det aldrig været helt så stærkt, som vi gerne ville tro. Stormagter har altid bøjet reglerne, når det passede dem. Men selv en uperfekt verdensorden er bedre end ren magtpolitik.

For et lille land som Danmark er alternativet ikke attraktivt. Vi lever af handel, åbne markeder og frie sejlruter. Vi er afhængige af en verden med spilleregler. En verden, hvor territorier respekteres, hvor men­ne­ske­ret­tig­he­der ikke er til forhandling, og hvor bæredygtighed og ansvar ikke kun er ord.

Hvad er det så for nogle værdier, som vi mener, at vi bør navigere efter? Det er, at en verden med nogle regler er bedre end en verden uden regler. At der skal være respekt for territoriel integritet, bæredygtighed, og at ethvert menneske har værdi og rettigheder.

Det er ikke naiv idealisme. Det er klog egeninteresse. Det er værdier, som vi tror på. Det skal vi blive ved med. Også selv om vi ikke kan få verden 100 pct., som vi gerne vil have den.

Vi skal række ud. Søge dialogen. Finde partnere. Lave handelsaftaler. Arbejde via diplomatiske kanaler. Og igennem internationale institutioner, når vi kan. Og vi skal anerkende og erkende, at vi er afhængige af hinanden til at sikre fred, frihed og velstand.

Vi er ikke alene om disse værdier. Heldigvis da. Mange deler dem. Mindre og mellemstore lande på tværs af regioner skal holde sammen. Arbejde tættere sammen. Som den canadiske pre­mi­er­mi­ni­ster, Mark Carney, også argumenterede for i sin meget omtalte og berømmede tale i Davos.

Det er et spørgsmål om balance. Selvom vi også fremover skal være åbne mod verden omkring os, så skal vi også gøre os mindre afhængige af andre. Vi skal tage større ansvar for os selv og Europa, samtidig med at vi også tager ansvar for at række ud til dem, som har mindst i denne verden.

Realiteten er, at bistand og nødhjælp ikke blot er en stolt dansk værdi, det er også et led i at tage vare på vores egen sikkerhed og fremtid.

Vi skal agere på en måde, der sikrer os fleksibilitet og optioner. Vi skal være villige til at samarbejde med lande, der ikke vil os det ondt, selvom vi langtfra er enige om alt. Og vi skal forfølge alliancer med lokale civilsamfund og virksomheder, der ofte er tættere værdimæssige allierede end deres regeringer. Globale fællesskaber på tværs af mennesker og regioner gavner også os.

Derfor er dette vores ønske til den regering uanset par­ti­sam­men­sæt­ning, der sætter sig til rette i re­ge­rings­kon­to­rer­ne på den anden side af de igangværende re­ge­rings­for­hand­lin­ger: Gårsdagens værdier er ikke blevet mindre vigtige. De skal tages med videre i en mere pragmatisk verden, hvor vi også tager større ansvar for os selv.

Men det er stadig værdier, der gør verden til et bedre og mere sikkert sted.