Debatindlæg: Færgernes fremtid er elektrisk – men især to alvorlige barrierer skal fjernes først

Bragt på MobilityTech på Ingeniørens hjemmeside 11.marts 2026

Danmark er et færgeland. Sidste år gik, cyklede eller kørte 30,2 mio. passagerer ombord på en færgerute mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn. 

Færgerne knytter fastland og øer tættere sammen, såvel som de binder Danmark tættere sammen med vores nabolande. Ja, faktisk er Danmark EU’s tredjestørste færgenation.

Det betyder i sagens natur også, at færgefarten fylder i det danske kli­ma­ud­led­nings­regn­skab. I Danske Rederier bakker vi fuldtonet op om FN’s Internationale Sø­fart­sor­ga­ni­sa­tion, IMO’s vedtagne mål om, at den globale skibsfart skal være klimaneutral i 2050.

Skibsfarten er en af de CO2-tunge sektorer, der er 'hard to abate', hvor det kan være særligt udfordrende at omstille sig her og nu, bl.a. på grund af begrænset adgang til alternative brændstoffer. Tilsvarende udfordringer gælder for flytrafikken og flere tunge industrier.

For færger og anden kystnær skibstrafik er elek­tri­fi­ce­ring en oplagt mulighed. Og der er da også fuld fart på elek­tri­fi­ce­rin­gen af de danske færger – også andre segmenter inden for skibsfarten følger med. 

De danske rederier er blandt dem, der er gået mest progressivt til værks og har investeret stort i elek­tri­fi­ce­ring, ener­gi­ef­fek­ti­vi­se­ring, nye teknologier og nye skibe, der kan sejle på alternative, grønnere brændstoffer som eksempelvis e-metanol og ammoniak.

Men alt er ikke fryd og gammen. Der er en række hindringer, der risikerer at bremse udviklingen. Mange steder er der ganske enkelt ikke strøm nok i elnettet, og EU’s regulering er ikke fit for purpose, når det kommer til elek­tri­fi­ce­ring af skibsfart.

Elek­tri­fi­ce­ring har stort potentiale

Elek­tri­fi­ce­rin­gen tager virkelig fart i disse år. I 2024 blev cirka 5,5 mio. af fær­ge­pas­sa­ge­rer­ne transporteret på en færge, der sejlede på elektricitet. Det svarer til 18 procent af alle fær­ge­pas­sa­ge­rer sidste år. Og potentialet vokser i takt med udviklingen af bat­te­ri­tek­no­lo­gi­en.

Selvom bat­te­ri­tek­no­lo­gi­en er i rivende udvikling i disse år, er den endnu ikke nået så langt, at det giver mening for eksempelvis oceangående containerskibe at satse på denne teknologi. Men for færger, der typisk sejler kortere stræk på faste ruter, hvor man kan etablere la­de­in­fra­struk­tur i havnene, giver det rigtig god mening.

Investeringer i nye batteridrevne færger og ombygninger af konventionelle færger betyder, at antallet af fær­ge­pas­sa­ge­rer, der transporteres på el, forventes at blive mere end fordoblet frem mod 2030 til mere end 10 mio. passagerer. Det svarer til, at omtrent hver tredje færgepassager sejler på el i 2030 (36 procent). Det viser en analyse, som Danske Rederier har lavet.

Medregner man hybridfærgerne, som bruger batterier til at nedsætte brænd­stof­for­bru­get, vil mere end halvdelen af fær­ge­pas­sa­ger­ne i 2030 sejle helt eller delvist på elektricitet.

Jeg kunne her fremhæve en stribe små og store eksempler, men den allerstørste og mest epokegørende historie er, at Molslinjen er gået ombord i verdens største elek­tri­fi­ce­rings­pro­jekt til søs. Rederiet har lagt en ordre på to batteridrevne kæmpe-katamaraner til Kattegat. Når elek­tri­fi­ce­rin­gen er gennemført, vil færgerne kunne spare klimaet for op mod 132.000 ton CO2 årligt.

Elek­tri­fi­ce­ring vil næppe løse alle skibsfartens udfordringer i den grønne omstilling, men der er et stort potentiale, og der kan ikke være tvivl om, at batteridrevne færger er en vigtig del af løsningen.

Elnettet og EU-regulering spænder ben

Batteridrevne færger kræver store mængder strøm. Der skal trækkes kabler, og der skal etableres la­de­fa­ci­li­te­ter i havnene. Det kræver store investeringer. Men mange steder er elnettet i dag slet ikke dimensioneret til at levere den mængde strøm, der er nødvendig til at kunne oplade en færge. 

Det er ikke kun fær­ge­re­de­ri­er­ne, der har udfordringer på dette punkt. Sidste år blev Svitzer Ingrid, Danmarks første elektriske slæbebåd, indsat i Københavns Havn. Her er en del af udfordringen, at hun er nødt til at lade i Helsingborg, fordi det ikke kan lade sig gøre i Københavns Havn. Det er ærligt talt for sløjt.

EU’s kli­ma­re­gu­le­ring har en række huller og uhen­sigts­mæs­sig­he­der, der bør rettes op på for at fremme elek­tri­fi­ce­ring af skibsfarten på europæisk plan. Det handler bl.a. om, at skibe, der sejler på el, stilles dårligere end skibe, der sejler på andre la­ve­mis­sions­brænd­stof­fer i EU’s FuelEU Maritime regler – dette på trods af, at ener­gi­ef­fek­ti­vi­te­ten er højere.

Og i EU’s kvo­te­han­dels­sy­stem EU ETS bør der gives incitamenter til elek­tri­fi­ce­ring.

Fjern barriererne og sæt strøm til udviklingen

Der er stort potentiale i elek­tri­fi­ce­ring af skibsfarten. Og der er mange muligheder for at bane vejen for udbredelsen mere effektivt. Men det er afgørende, at den fornødne infrastruktur og reguleringen på området følger med.

Det kræver politisk fokus, bedre rammevilkår og store investeringer. Rederierne er allerede i gang. Nu må politikerne på Christiansborg og i Bruxelles få øjnene op for det store potentiale, der ligger i en gennemgribende elek­tri­fi­ce­ring af – først og fremmest (men ikke begrænset til) – færgefarten.