Seneste nyt

Danmark er den 3. største færgenation i EU

41,3 millioner passagerer rejste med færge til eller fra en dansk havn i 2024. Det viser ny opgørelse fra Eurostat.

Selvom Danmark kun har 6 millioner indbyggere, er vi den tredjestørste færgenation i EU, når det kommer til antallet af passagerer. I 2024 havde danske havne 41,3 millioner fær­ge­pas­sa­ge­rer, der steg om bord eller gik i land. 

”Danmark er et færgeland. For mange danskere er en tur med færgen en helt naturlig del af ferien eller af hverdagen. Færgerne knytter fastland og øer tættere sammen såvel som de binder Danmark tættere sammen med vores nabolande,” siger Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier.

De danske færgerederier hviler ikke på laurbærrene, men investerer stort i fremtidens færger og oplevelsen ombord
Jacob K. Clasen, viceadm. direktør i Danske Rederier

Italien og Grækenland er de eneste to lande i EU med flere passagerer.

Det viser tal fra Eurostat. Læs mere i Danske Rederiers analyse her.

”De danske færgerederier hviler ikke på laurbærrene, men investerer stort i fremtidens færger og oplevelsen ombord, så rejsen fremover i stigende grad bliver batteridrevet såvel som en endnu nemmere og mere komfortabel oplevelse for passagererne,” siger Jacob K. Clasen.

Opgørelsen fra Eurostat viser endvidere, at fire af de 25 mest travle færgehavne i EU er danske. Helsingør er den største danske havn målt på antal fær­ge­pas­sa­ge­rer, efterfulgt af Rødby, Sjællands Odde og Aarhus.

Foto: Scandlines - Christian Kruse