Krigsforsikring er vigtigste maritime tiltag i regeringens nye lovprogram
Lovforslag om krigsforsikring er vigtigt for både Danmark og dansk skibsfart. Det er afgørende, at den danske handelsflåde kan sejle videre i tilfælde af krig. Danske Rederier hilser forslaget velkommen.
Traditionen tro er det nye folketingsår blevet skudt i gang på den første tirsdag i oktober med statsministerens åbningstale.
I år havde statsminister Mette Frederiksen bl.a. fokus på Danmarks sikkerhed og konkurrenceevne.
For de danske rederier er regeringens forslag til ændring af loven om krigsforsikring klart det vigtigste punkt i det fremlagte lovprogram. Lovforslaget fremsættes onsdag.
”Vi lever i en tid med globale spændinger, og det er vigtigt, at Danmark kan opretholde driften af den danske handelsflåde i tilfælde af krig – ikke mindst i lyset af, at Danmark er blandt de største søfartsnationer i verden. Og som det er med enhver forsikring, så håber jeg, at vi aldrig får brug for at trække på den,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Det er vigtigt, at Danmark kan opretholde driften af den danske handelsflåde i tilfælde af krig
Dansk skibsfart er et strategisk aktiv for Danmark. De danske rederier er selvfølgelig forsikret via det almindelige, kommercielle marked. I en ekstraordinær krigssituation kan det være af stor betydning, at den danske handelsflåde fortsat kan operere. Regeringens lovforslag vil sikre, at den danske handelsflåde fortsat vil være forsikret og kan sejle videre under en krigssituation.
Det er en løsning, som Danske Rederier i flere år har arbejdet for at få på plads i samarbejde med myndighederne.
Da lovforslaget tidligere på året blev sendt i høring, kaldte Danske Rederier det for den helt rigtige timing at aktivere Krigsforsikringsinstituttet.
Fakta:
For at sikre hurtig adgang til tilstrækkelig likviditet vil der med aktivering af Krigsforsikringsinstituttet blive oprettet en statslig lånegaranti på 6 mia. kr. Lånet vil blive tilbagebetalt med de bidrag/præmieindbetalinger, som rederierne skal indbetale ved aktivering af Instituttet. Det er således tale om en ordning baseret på indbetalinger fra rederierne og med en kassekredit fra Staten.