Debatindlæg: Skibsfartens grønne omstilling er ikke aflyst endnu
Mit udgangspunkt er stadig det samme. Den globale skibsindustri skal løfte sin del af ansvaret for at sænke klodens CO2-udledning, skriver Anne H. Steffensen.
Bragt på Altinget 23. oktober 2025
Af Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier
Det var en nedslående oplevelse at være i London til mødet i FN's Søfartsorganisation IMO i sidste uge. Planen var, at et kompliceret mangeårigt forhandlingsforløb skulle kulminere med vedtagelsen af IMO's Net Zero Framework (NZF).
En plan for, hvordan global skibsfart skal reguleres for at opnå målet om klimaneutral skibsfart i 2050. Et historisk møde med andre ord.
Det blev såmænd også historisk. Men af helt andre årsager. Vi kom for at få vedtaget en aftale, men vi måtte tage hjem uden.
Skuffet over EU
Stærke kræfter kastede grus i det diplomatiske maskineri og afsporede hele processen. Det totale kollaps blev afværget i første omgang, så NZF er ikke lagt helt i graven, da den endelige afgørelse blev udskudt med et år.
Vi må desværre konstatere, at det geopolitiske bagtæppe gjorde det umuligt at følge op på IMO's målsætning om klimaneutral skibsfart, der blev vedtaget i 2023 og fulgt op af NZF-aftalen fra april 2025.
Modstanderne af aftalen mødte yderste velforberedte op, determinerede på at bruge alle kneb og knapper for at sikre, at de fik deres vilje og NZF ikke blev til noget. I denne omgang.
Udsættelsen blev vedtaget med 57 stemmer for, 49 stemmer imod. 21 lande undlod at stemme.
Særligt blev jeg skuffet over, at EU ikke formåede at holde samling på tropperne. Både Grækenland og Cypern endte med ikke at stemme sammen med resten af EU, men undlod at stemme. Men også store lande som Kina, der har alt at vinde på en klimaaftale for skibsfarten og som har stået bag forhandling af aftalen, trykkede på pauseknappen.
Hvad så nu? Ja, det er et godt spørgsmål. Der var stadig 49 lande, der stemte imod udsættelsen – og lande, der undlod at stemme. Så en hel del lande ønsker stadig fremskridt på denne front. Der er med andre ord noget at arbejde med.
Den grønne omstilling er ikke aflyst
Jeg har også noteret mig, af flere danske rederier allerede har signaleret, at de ikke har tænkt sig at slække på de grønne ambitioner. Det glæder mig. Skibsfartens grønne omstilling er ikke aflyst endnu.
Mit udgangspunkt er stadig det samme. Den globale skibsindustri skal løfte sin del af ansvaret for at sænke klodens CO2-udledning.
Klimaregulering, som blandt andet mindsker prisforskellen mellem alternative, grønne brændstoffer og de traditionelle fossile brændsler, er afgørende for at skabe en fornuftig business case for at sejle grønt og for at fremme investeringslysten i produktionen af grønne brændstoffer. Og global klimaregulering er det eneste meningsfulde for en global industri som skibsfarten.
Derfor skal alle gode kræfter mobiliseres for at sikre, at vi får et langt bedre resultat om et år.
Alternativet til NZF er ikke ingen regulering. Det vil i stedet blive et omkostningstungt, bureaukratisk og besværligt kludetæppe af regional og national regulering, som ingen kan være tjent med.
Og så skal EU og de lande, der ønsker en aftale, helt klart være bedre forberedte og villige til at investere mere politisk kapital i processen, hvis vi ikke skal ende samme sted igen om et år.
Vi har tabt et slag. Men der kommer et nyt. Hvor der er liv, er der håb.