Debatindlæg: Fra atmosfære til lagerrum: EU skal realisere fuldskala potentiale for CO2

Bragt på EnergiWatch.dk 15. oktober 2025

Af MEP Niels-Flemming Hansen (K) og Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier. 

Ambitionerne er nedfældet i Net Zero Industry Act hvor EU har sat en tydelig retning: Allerede i 2030 skal der være kapacitet til at lagre mindst 50 millioner ton CO2 årligt i EU. Nu skal det søsættes og, det kommer til at kræve massiv udbygning af den nødvendige CO2-infrastruktur – både til lands og til søs.

Danmark har allerede taget vigtige skridt inden for CO2-lagring, blandt andet med banebrydende projekter i undergrunden i Nordsøen.  Men vi skal have resten af EU med. Her er det oplagt at være ambitiøse på indholdet af både Industrial Accelerator Act, som Kommissionen forventes at fremsætte sidst på året, men også når der til foråret skal forhandles om, hvordan vi transporterer CO2 på tværs af landegrænser.

Et indre marked for CO2 er nøglen til at få økonomien til at hænge sammen. 

Politisk handling og et styrket europæisk samarbejde om at skabe et indre marked for CO2 er påkrævet. Det bliver afgørende, når lag­rings­be­ho­vet forventes at stige markant: I 2040 til omkring 280 millioner ton – og inden 2050 til cirka 450 millioner ton. Vi taler om ni gange så meget som 2030-målet. 

Vi ved af erfaring, at etableringen af et egentligt indre marked ikke er nem. Det bliver det heller ikke for CO2. Men vi bør arbejde mod, at målsætningen for CO2-lagring tænkes sammen med 2040-klimamålene. På den kan vi sende et klart og positivt signal til markedet og de private investorer, som skal være med til at sørge for, at vi har infrastruktur og skibe, der sikrer, at CO2 ikke havner i atmosfæren. Det vil bidrage til, at fremtidens EU er et grønt EU.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at reducere udledninger gennem ener­gi­ef­fek­ti­vi­se­ring og grøn omstilling. Her spiller elek­tri­fi­ce­ring og massiv udbygning af vedvarende energi en afgørende rolle. Men der vil være behov for, at CCS er en del af ligningen, hvis vi skal hele vejen i mål.

Re­st­ud­led­nin­ger fra især tung industri og landbrug vil fortsat forekomme, og her er og bliver muligheden for at lagre CO2 afgørende. Når vi opsamler og lagrer CO2, kan vi håndtere de udledninger, som ingen andre teknologier kan fjerne, og sikre, at vi er i en bedre position til at realisere klimamålene.

Skibsfarten bliver en central spiller i transporten af CO2 og dermed en vigtig del af den nye værdikæde, der er ved at tage form i Europa. Der er brug for klare og mere smidige regler på tværs af grænserne i hele EU. Det er ganske enkelt nødvendigt at fjerne de regulatoriske barrierer, der i dag gør det alt for besværligt at transportere CO2 mellem lande.

Når en hel værdikæde skal opbygges, kræver det selvsagt store investeringer. Der er brug for, at man fra politisk hold fjerner noget af den usikkerhed, der i dag i alt for høj grad præger investeringer i storskala projekter. Det vil f.eks. kunne afhjælpes med bedre og hurtigere sagsgang på myn­dig­heds­be­hand­lin­gen af tilladelser ifm.CO2-lagring

EU og med­lem­s­sta­ter­ne må bidrage økonomisk til at opbygge den fornødne infrastruktur og mindske in­ve­ste­rings­ri­si­ko­en. Det er bydende nødvendigt - og vi har ingen tid at spilde. Derfor ser vi også frem til når Kommissionen fremsætter lovforslag for Industrial Accelerator Act senere i år, hvor det er oplagt at handle på en række af de udfordringer, som den europæisk CCS-industri stå over for. Med et stærkt samarbejde på tværs af hele værdikæden og mellem virksomheder og myndigheder kan vi gøre CO2-området til et europæisk styrkeområde og skabe nye, grønne arbejdspladser samtidig med, at vi kommer målet om et klimaneutralt EU nærmere.