Seneste nyt
Uddannelse

Uddannelse til tiden: Danish Shipping Education opdateres med nye kurser om geopolitik og grøn omstilling

Grøn omstilling og geopolitik er højaktuelle emner, der er top of mind i hele verden. Derfor kommer de også fremover til at fylde endnu mere i Danish Shipping Education.

Danish Shipping Education opdateres kontinuerligt med den nyeste og mest relevante viden. ”Ship­ping­bran­chen er i konstant bevægelse, og det klæder vi med Danish Shipping Education fremtidens shippingfolk på til. Vores trai­ne­eud­dan­nel­se skal hele tiden have fingeren på pulsen og udruste eleverne med den nyeste viden. Derfor jeg også rigtig glad for, at vi nu opdaterer uddannelsen med to nye kurser i henholdsvis geopolitik og grøn omstilling,” siger Anne Panknin Kristensen, ud­dan­nel­ses­chef i Danske Rederier. 

Uddannelsen består af i alt seks fag. Foruden de nye fag ”Geopolitics & Maritime Transport” og ”Energy & Green Transition” er det “Maritime Economics”, “Maritime Law”, “Connecting Shipping Relations” og “Ship Design”. En fagpakke, der giver eleverne det bedst mulige faglige fundament for deres videre færd i den maritime verden.

”Vi lever i en tid præget af store forandringer. Den grønne omstilling og den omskiftelige geopolitiske udvikling er uden tvivl emner, der kommer til at præge den verden, som fremtidens shippingfolk skal navigere i. Det skal selvfølgelig også afspejles i vores uddannelser, så trainees bliver bedst muligt rustet til fremtiden,” siger Anne Panknin Kristensen. Danish Shipping Education foregår med undervisning både i Danmark og i udlandet, hvilket sikrer unikke læ­rings­mu­lig­he­der og et stærkt fagligt netværk. 

 

De to nye fag

Energy & Green Transition 

Dette nye kursus sætter fokus på grøn omstilling ved at skærpe fokus på, hvordan ship­pin­gin­du­stri­en er en aktiv medspiller i at nedbringe global opvarmning og miljømæssige forandringer både over under havoverfladen. Med et fokus på international lovgivning om brændstoffer og alternative energikilder vil trainees trænes i at forstå, hvordan mere bæredygtige operationer inden for skibsfart kan adresseres og udvikles. 

Geopolitics & Maritime Transport 

Dette nye kursus har til hensigt at drage trainees over i et analytisk he­li­kop­ter­per­spek­tiv, hvor de udvikler kompetencer til at forholde sig kritisk analyserende til geopolitiske emner som regionale konflikter, sanktioner og handelskrig. Trainees trænes i at se analytiske og strategiske sammenhænge mellem geopolitiske påvirkninger af maritim transport og markedsøkonomi, og hvordan handel og sikkerhed påvirkes heraf. 

Om Danish Shipping Education

Danish Shipping Education er en 2-årig grun­dud­dan­nel­se for trainees ansat i det kommercielle område hos ship­pin­g­re­la­te­re­de virksomheder. 
Danish Shipping Education udbydes af Danish Shipping Academy og en del­tids­ud­dan­nel­se for trainees ansat fuldtid i ship­pin­g­re­la­te­re­de virksomheder verden over. Danish Shipping Education er niveaugodkendt af Danmarks Ak­kre­di­te­rings­in­sti­tu­tion og svarer til niveau 5 (er­hvervsa­ka­de­mi­ni­veau) på Den Danske Kva­li­fi­ka­tions­ram­me for Livslang Læring i over­ens­stem­mel­se med European Qualification Framework.  


I 2025 søger vi fornyelse af vores ni­veau­god­ken­del­se, og det betyder at vi kan tilbyde jeres trainees en uddannelse med opdateret viden inden for 6 vidensfelter med stor relevans til den omskiftelighed ship­pin­gin­du­stri­en rummer. 

Læs mere her