Seneste nyt
Innovation og forskning
Klima

Danske Rederier: Nye grønne teknologier skal ud på markedet hurtigere

Regeringen vil afsætte 15 mia. kr. til grøn forskning og innovation for at sikre, at Danmark når klimamål. Det er en rigtig god nyhed. I Danske Rederier glæder man sig især over, at regeringen vil styrke forskningen indenfor grønne brændstoffer og fangst af CO2.

Med nyt udspil vil regeringen afsætte mindst 15 mia. kr. til grøn forskning og innovation frem mod 2030. Ligeledes vil man gøre det lettere at få nye grønne teknologier og løsninger ”fra laboratoriet og ud i samfundet”.

Vi står foran nogle afgørende år i den grønne omstilling af vores samfund. Kendte løsninger og teknologier har bragt os langt, men ikke i mål. Vi skal videreudvikle, teste og få løsningerne endnu mere udbredt. Derudover er der behov for helt nye løsninger og teknologier, og der er behov for at få dem ud og virke i samfundet,” siger Uddannelses- og forsk­nings­mi­ni­ster Christina Egelund.

Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling af hele samfundet uden nye teknologier. Bag grønne brændstoffer og negative emissioner står teknologier som power-to-X og CO2-fangst og lagring. Derfor er det godt,

Det er rigtig godt nyt, når regeringen nu vil investere massivt i at få grønne teknologier hurtigere fra laboratoriet til markedet.
Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier

 Nyheden bliver taget godt imod i Danske Rederier.

”Det er rigtig godt nyt, når regeringen nu vil investere massivt i at få grønne teknologier hurtigere fra laboratoriet til markedet. Jeg er særlig glad for, at regeringen med dette udspil har fokus på grønne brændstoffer og fangst af CO2. Begge dele er helt nødvendigt for at komme i mål med den grønne omstilling. Og fra skibsfartens side kommer vi til at efterspørge store mængder grønne brændstoffer til vores skibe,” siger Nina Porst, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

Dagens nyhed kommer på et ellers trist bagtæppe, hvor bl.a. Ørsted har droppet flere Power-to-X-projekter den seneste tid.

”Der er brug for offentlige investeringer til at give - også modne - teknologier det sidste skub ud på markedet, hvor de kan gøre gavn og være med til at accelerere den grønne omstilling. Derfor er det helt rigtig set, når regeringen nu vil sætte ind netop her. Det er ligeledes positivt, at regeringen har fokus på at minimere de barrierer, der har været for, at nye, grønne teknologier kan komme ud i samfundet og gøre nytte,” siger Nina Porst.

”Det er samtidig vigtigt, at regeringen og EU bidrager til at accelerere markedet for f.eks. nye grønne brændstoffer. Vi må også tage næste skridt, som skal sikre skalering af kendte teknologier, som kan medvirke til, at vi når vores kli­ma­mål­sæt­nin­ger og gøre os mere kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge i et skarpt globalt kapløb. Her har vi brug for, at vi på nationalt og europæisk niveau nu for alvor stempler ind,” siger Nina Porst.

Læs mere på Uddannelses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets hjemmeside