Seneste nyt
Klima
Offshore

Skibe og havne bliver afgørende for at opnå EU's klimamål

Europa-Kommissionen estimerer, at 280 millioner tons CO2 skal indfanges for at opfylde det ambitiøse mål om en 90 % reduktion af driv­hus­ga­se­mis­sio­ner i 2040. Havnene og den maritime sektor vil udgøre en vigtig del af transporten af CO2 i CCS-processer. Disse og andre vigtige emner blev diskuteret ved vigtigt de­ba­ta­r­ran­ge­ment.

Som en del af EU's Carbon Management Strategy skal der indfanges 280 millioner tons CO2, hvis EU skal opfylde det ambitiøse mål om en 90 % reduktion af driv­hus­ga­se­mis­sio­ner i 2040.

"Havne, specialiserede CO2-skibe og rør­led­nings­in­fra­struk­tur bliver afgørende dele af CCS-værdikæden, hvis vi skal opfylde målet om en 90 % reduktion af driv­hus­ga­se­mis­sio­ner i 2040. Fornyede forbindelser mellem land og hav er nødvendige for at skabe et multimodalt CO2-trans­port­net­værk. Havne og rederier skal være klar til at gribe muligheden og være med til at gøre CCS til en god forretning for Europa samt yde et vigtigt bidrag til den grønne omstilling," siger Bjarne Løf Henriksen, chef for Danske Rederiers EU-repræsentation.

Et vigtigt tema under debatten var, at koordination med hensyn til havnenes behov er afgørende for at forme rammerne omkring et CCS-marked. Dette vil desuden bidrage til mindske risikoen forbundet med de nødvendige investeringer, som skal bidrage til et europæisk CCS-er­hverv­se­ven­tyr.

”Dagens arrangement sætter en tyk streg under vigtigheden af et fokus på værdikæden for CO2 lagring i Europa. Teknologien til at opnå de nødvendige reduktioner via CO2 lagring er til stede – men nu skal der sættes fokus på hvordan vi får skabt de bedste politiske rammer for fangst og lagring, til gavn for vækst, beskæftigelse og ikke mindst klimaet. Det ser jeg frem til at arbejde for, både nu – og den kommende politiske periode,” siger MEP Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne).

Teknologien til at opnå de nødvendige reduktioner via CO2 lagring er til stede – men nu skal der sættes fokus på hvordan vi får skabt de bedste politiske rammer for fangst og lagring, til gavn for vækst, beskæftigelse og ikke mindst klimaet
MEP Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne)

Havne og offshore rederier er allerede godt i gang med for­be­re­del­ser­ne og er klar til at bidrage. Vi har brug for at få en europæisk politisk ramme og den nødvendige infrastruktur på plads, så indfangning, transport, anvendelse og lagring af CO2 i den krævede skala kan blive en realitet.

“Vi har i Project Greensand demonstreret, at det er teknisk muligt at transportere CO2 over landegrænser og lagre det Offshore. Nu skal vi have fangst, transport og lagring op i skala. Og her spiller de europæiske havne en væsentlig rolle i værdikæden. Det er vigtigt, at der nu skabes de nødvendige forudsætninger for at etablere CO2-terminaler og midlertidig lag­rings­fa­ci­li­te­ter i havnene. Der skal flyttes meget store mængder CO2 frem mod 2050 for at nå klimamålene - det forudsætter, at de rigtige incitamenter og den nødvendige infrastruktur kommer på plads,” siger Peter Hindsberger, Senior Regulatory & Public Affairs Manager INEOS Energy Denmark.

"Port of Antwerp-Bruges vil være en vigtig CO2-hub i fremtiden. Vi hilser den europæiske ramme omkring CCS, som er under udvikling, og vil bidrage til yderligere implementering af projekter som Antwerp@C, velkommen. Vi er meget taknemmelige for de inspirerende og interessante indsigter, der blev leveret af relevante interessenter og politikere under debatten i dag," siger Sofie Cuypers, Public Affairs Advisor, Port of Antwerp-Bruges.

Om de­ba­ta­r­ran­ge­men­tet:

MEP Bergur Løkke Rasmussen (Renew/Moderaterne), Bellona Europa og Danske Rederier var værter for debatten, hvor man diskuterede havnenes store betydning i forhold til at realisere potentialet for CCS. Centrale aktører drøftede bl.a. de eksisterende barrierer og mulighederne for at skabe et multimodalt CO2-trans­port­net­værk.

Se hele debatten her

MEP Bergur Løkke Rasmussen og Peter Hindsberger, Ineos