Fær­ge­re­de­ri­er­nes Årsberetning 2022

Nu skal dampen holdes oppe

 

Sommeren 2022 har markeret et vendepunkt. Man skal passe på med at lægge corona helt i graven. Men med den gode periode færgefarten i længere tid har været inde i, tør vi godt sige, at vi tror på, at corona er færdig med at være styrende for vores sejlads.

De seneste år har driften af færgerne herhjemme kredset om, hvordan man kunne tilrettelægge sejladsen med corona som mulig blind passsager. Men med et kig på sommerens passagertal og stort set hele det seneste år, må vi sige, at vi er tilbage i normal drift.

Vi kan nu se frem mod efterårsferier, juleferie og det nye år med forventningen om, at vi skal gøre det, vi er bedst til – at sejle med fyldte færger til tiden. Og skulle pandemien blusse op, kan vi også sige, at vi i samarbejde med myndighederne er rutineret i at håndtere den og tage vores forholdsregler.

Lidt malurt i bægeret bliver der dog, når vi kigger ned på antallet af vores ansatte. Vi har for mange an­sæt­tel­ses­kon­trak­ter uden underskrifter. Det skyldes det efterhånden kendte faktum, at udbuddet af arbejdskraft er meget lavt, men vi må også sande, at det giver et ekstra pres på vores nuværende ansatte, og det komme år vil derfor blandt andet skulle bruges på at sætte alle sejl ind for at skaffe det nødvendige antal folk og også på længere sigt finde veje til at sikre rekrutteringen til færgefarten.

Vi kan nu se frem mod efterårsferier, juleferie og det nye år med forventningen om, at vi skal gøre det, vi er bedst til – at sejle med fyldte færger til tiden.
Carsten Jensen, CEO, MOLSLINJEN og Formand for Færgerederierne.

Den anden store dagsorden bliver den fortsatte omstilling af vores skibe til en mere grøn profil.

 

Scandlines har bestilt en ny stor elfærge til Rødby-Puttgarden, ForSea har den største batteripakke, der nogensinde er installeret på en færge, og i Molslinjen vil fortsætte med at elektrificere de korte ruter, eksempelvis mellem Bøjden - Fynshav og Kalundborg – Samsø. Hurtigfærgerne er en helt særlig udfordring, hvor løsningen er afhængig af udviklingen af nye bæredygtige PtX-brændstoffer. Det er en agenda, hvor der også er behov for et meget tæt offentligt privat samarbejde.

Eksemplerne på grønnere færgefart findes fra Gedser til Skagen, og det er vigtigt, at vi fortsætter med at investere i og fortælle om nye tiltag til at nedbringe kli­ma­be­last­nin­gen, for det er både et afgørende kon­kur­ren­ce­pa­ra­me­ter og det åbenlys rigtige for klimaet.

Jeg ser frem til et ’normalt’ år med alt, hvad det må bringe af bølgeskvulp.

God læselyst

Carsten Jensen, CEO, MOLSLINJEN og Formand for Fær­ge­re­de­ri­er­ne.

Færgernes vigtighed

Hør trans­port­mi­ni­ster Trine Bramsen fortælle, hvor vigtig en rolle færgerne spiller.

Tilbage til normalen

Tilbage til normalen

Når vi ser tilbage på de seneste år, vil både 2020 og 2021 være år, som man ikke helt kan regne og sammenligne med. Pandemi med alt, hvad der fulgte med af løn­kom­pen­sa­tion og ordninger med gratis adgang for gående på færgerne, har ikke kunne give et klart svar på, hvor færgerne egentlig står.

Det svar er nemmere at give i år. Færgerne står i store træk lige så godt og måske en smule bedre end før pandemien i 2019.

Vi kan nu for første gang se tilbage på en sommer uden corona og hjælpepakker og sammenligne med sommer 2019, hvor de samme forhold gjorde sig gældende.

Den korte konklusion er, at færgernes passagertal i juni, juli og august er tæt på identiske med sommeren 2019. Nogle steder er der markante fremgange og få steder er der lidt tilbagegang. Men i det store billede er vi på niveau. Det samme gør sig gældende for antallet af biler, som i det store billede også svarer til sommeren 2019, mens fragt generelt har oplevet en lille fremgang.

Det er positivt, at tallene nu er tilbage i et naturligt leje, som ligger langt over de seneste to somre trods tiltag fra myndighedernes og politikernes side. Dog skal sommerens trafiktal læses med opmærksomhed på, at ud­gifts­ni­veau­et for også færgerne er steget markant i forhold til sommeren 2019.

Året der gik

Året der gik

Juli 2021

Endnu et rederi tilsluttede sig Danske Rederiers Charter for flere kvinder i shipping, da ForSea underskrev charteret i juli.

September 2021

På årets ge­ne­ral­for­sam­ling i Fær­ge­re­de­ri­er­ne bliver adm. direktør for MOLSLINJEN Carsten Jensen valgt til ny formand. Ny næstformand bliver adm. direktør for Scandlines, Carsten Nørland.

Oktober 2021

1. oktober blev Fanølinjens elfærge Grotte indsat på Esbjerg-Fanø. Med tilføjelsen af den nye færger sejler tre færger på ruten og hæver kapaciteten betydeligt.
1/14

Det mener politikerne

Rasmus Helveg Petersen

Trans­port­ord­fø­rer, Radikale Venstre. Danmark hænger ikke sammen uden færger. De er limen, der binder øerne sammen med resten af landet ikke mindst på Sydfyn, hvor de er altafgørende. Jeg følger med stor tilfredshed den udvikling, som færgefarten er i gang med. Elfærger er allerede søsat mellem Ærø og Als og mellem Esbjerg og Fanø og flere vil komme til Det er med til at fremtidssikre færgefarten langt ud i fremtiden.

Kristian Pihl Lorentzen

Trans­port­ord­fø­rer, Venstre. Færgerne er en del af den kritiske infrastruktur i Danmark. De binder landet sammen og skaber genveje til gavn for både tung transport og turister. Jeg har selv besøgt Scandlines og set, hvordan rederiet er en flydende bro, der skaber sammenhæng til Tyskland i den østlige del af landet – ovenikøbet på en grøn måde med hybridfærger og i nær fremtid også elfærger.

Mona Juul

Er­hvervsord­fø­rer, Det Konservative Folkeparti. Når jeg tager færgen, bliver jeg mindet mig om Danmarks ophav som søfartsnation. Færgerne står midt i en grøn transformering, hvor vi fra politisk side skal hjælpe dem godt igennem. Det er blandt andet med den grønne skattereform, hvor hurtigfærger skal prioriteres i om­stil­lings­støt­ten.

Familie takker de ansatte

Se den rørende video, hvor forældrene møder personalet herunder

Fødte på Express 2

”Det var lidt spændende”, sådan beskriver Torben Kvist Nielsen turen med sin højgravide kæreste Suangsamorn Waiyaphat og deres datter, da tog med Molslinjen fra Sjælland til Jylland den 6. august 2022 kl 21.50.

Og ”lidt spændende” må vist siges at være en jysk underdrivelse. For allerede få minutter efter afgang fra Odden tager turen en uventet drejning.

Højgravide Suangsamorn konstaterer, at fødslen er i gang, og det får hendes mand til at tilkalde personalet.

Så fik Ca­te­ring­me­d­ar­bej­de­re, skibsføreren og kaptajnen travlt med at skaffe håndklæder og viskestykker, rydde områder og finde professionel hjælp. Heldigvis var der to læger og en jord­mo­der­stu­de­ren­de om bord og allerede ti minutter efter, føder Suangsamorn en sund og rask lille dreng.

Ruteoversigt

Med­lem­s­pro­fi­ler

ForSea

Ruter: 1

Antal færger: 5

Antal passagerer årligt: +7 mio.

Antal medarbejdere: ca. 600

ForSea driver fær­ge­for­bin­del­sen mellem Helsingborg og Helsingør med næsten 44.000 færgeafgange om året i et af Nordeuropas mest trafikerede farvande. Dermed udgør fær­ge­for­bin­del­sen en ”flydende bro” med flere afgange i timen døgnet rundt. Omkring halvdelen af det gods, der transporteres på færgerne, bliver i Øre­sunds­re­gio­nen. De øvrige mængder er transittrafik til eller fra andre markeder i Norden og det europæiske kontinent. ForSea arbejder på at være den mest moderne og effektive trans­port­mu­lig­hed over Øresund, men også den mest bæredygtige. Selskabet har længe arbejdet på at minimere fær­ge­for­bin­del­sens indvirkning på miljøet i Øre­sunds­re­gio­nen. I 2018 tog ForSea endnu et stort skridt i bæ­re­dyg­tig­heds­ar­bej­det med indførelsen af batteridrift på færgerne Tycho Brahe og Aurora. Med batteridriften reduceres emissioner, energibehov, røg og støj. Det bidrager kraftigt til, at den blå rejse også er den grønneste. Rederiet har hovedkontor i Helsingborg og har omkring 600 medarbejdere. I 2019 transporterede ForSea mere end 7 millioner passagerer, 1,3 millioner personbiler, 440 000 lastbiler og 16 000 busser over Øresund.

Flådeoversigt

ForSea AB M/F Aurora

Bygget: 1992/2012, Længde: 111, Bredde: 28, Max antal pass.: 1250, Max antal biler 240

ForSea AB M/F Hamlet

Bygget: 1997/2011, Længde: 111, Bredde: 28, Max antal pass.: 1000, Max antal biler: 238.

ForSea AB M/F Mercandia IV

Bygget: 1989/2012, Længde: 95, Bredde: 15, Max antal pass.: 383, Max antal biler: 110.
1/5

Molslinien A/S

Ruter: 9

Antal færger: 15

Antal passagerer årligt: +8 millioner

Antal medarbejdere: 1000

MOLSLINJEN er i dag Danmarks største indenrigs færgerederi. Med de tre superfærger, Express 2, Express 3 og Express 4, der er blandt verdens største katamaraner, driver MOLSLINJEN i dag ruterne Aarhus-Odden og Ebeltoft-Odden. Med superfærgen Express 1, hurtigfærgen Max samt den helt nybyggede Ro-Pax færge, Hammershus, sejler MOLSLINJEN under rutenavnet Born­holms­linj­en ruterne Rønne-Ystad, Rønne-Køge og Rønne-Sassnits. Ved et statsligt udbud overtog MOLSLINJEN besejlingen af Bornholm den 1. september 2018. I 2018 overtog MOLSLINJEN også de resterende ruter i Danske Færger A/S. Det betyder, at MOLSLINJEN i dag også driver ruterne Alslinjen, Fanølinjen, Lan­gelands­linj­en og Samsølinjen. I alt sejler MOLSLINJENs færger med mere end otte millioner gæster årligt. MOLSLINJEN har hovedkvarter i Aarhus og beskæftiger 1000 medarbejdere

Flådeoversigt

ALSLINJEN A/S M/F Frigg Sydfyen

Bygget: 1984, Længde: 70,1, Bredde: 12,3, Max antal pass.: 200/338, Max antal biler: 50

ALSLINJEN A/S M/F Fynshav

Bygget: 1998, Længde: 68,8, Bredde: 14,8, Max antal pass.: 450, Max antal biler: 96

BORNHOLMSLINJEN A/S H/F Express 1

Bygget: 2009, Længde: 112,6, Bredde: 30,6, Max antal pass.: 1400, Max antal biler: 417
1/16

Scandlines ApS

Ruter: 2

Antal færger: 8

Antal passagerer årligt: 7,2 millioner

Antal medarbejdere: Ca. 1000

Scandlines er en central del af den infrastruktur, der binder Danmark og Tyskland sammen. Med over 41.500 afgange årligt sikrer rederiets to kortdistance-ruter Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock en effektiv og pålidelig transport til professionelle fragtvirk­som­he­der og private passagerer. Scandlines er pioner inden for grøn færgedrift og har i 2020 installeret et 30 meter højt rotorsejl på hybridfærgen Copenhagen, der sejler på Gedser-Rostock. Når vinden møder rotorsejlet, opstår der en trykforskel, der presser skibet fremad. Scandlines forventer derved at kunne reducere CO2-udledningen med 4-5 procent.

Målet er helt emissionsfrie færger inden for få år. I dag er seks ud af Scandlines’ otte færger hybridfærger, der kombinerer traditionel dieseldrift og elektrisk batteridrift. Dermed ejer og driver Scandlines verdens største hybridflåde. På vej mod batteridrift er rederiets nuværende fokus på at reducere elforbruget pr. overfart mest muligt. I forbindelse med planlagte værftsophold installeres nye hightech (pull) thrustere med pro­pel­ler­dre­vet forrest på de fire hybridfærger på Rødby-Puttgarden. Det giver et mere homogent flow gennem vandet, og derved reduceres undervandsstøj og vibrationer betydeligt. Samtidig sænkes CO2-udledningen med yderligere 10-15 procent.

I 2019 transporterede Scandlines 7,2 millioner passagerer, 1,7 millioner biler og cirka 700.000 fragtenheder. Rederiet har tæt på 1.000 medarbejdere alene i Lolland og Guldborgsund Kommune.

Flådeoversigt

Scandlines Danmark ApS M/F Prins Richard

Bygget: 1997/2003, Længde: 142, Bredde: 25,4, Max antal pass.: 1140, Max antal biler: 364

Scandlines Danmark ApS M/F Prinsesse Benedikte

Bygget: 1997/2003, Længde: 142, Bredde: 25,4, Max antal pass.: 1140, Max antal biler: 364

Scandlines Gedser-Rostock ApS M/F Berlin

Bygget: 2016, Længde: 169,5, Bredde: 25,4, Max antal pass.: 1300, Max antal biler: 460
1/5

Læsøfærgen

Ruter: 1

Antal færger: 2

Antal passagerer årligt: 253.000

Antal medarbejdere: I gennemsnit 50 fuld­tids­an­sat­te

(Associeret medlem) 

Læsøfærgen er ejet af Læsø kommune og har siden 1. januar 2020 været drevet som en selvstændig kommunal afdeling. Læ­sø­fær­gens­for­mål er at drive færgefart fra Læsø og i den forbindelse besejle ruten mellem Læsø og Frederikshavn, samt sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov på en for­ret­nings­mæs­sig forsvarlig måde under størst mulig hensyntagen til Læsøs trafikale behov. Rederiet har færgerne Margrete Læsø, med plads til 589 personer og 76 personbiler, og Ane Læsø, med plads til 440 personer og 74 personbiler. De to færger besejler ruten mellem Læsø og Frederikshavn tre til fire gange dagligt i lavsæsonen fra november til april, mens der i højsæsonen i juli til august er fem til otte afgange. I den øvrige periode sejles fire til seks daglige ture. Fær­ge­over­far­ten tager 90 minutter. Færgerne er indrettet med bistro, konferencerum, saloner og legerum. Færgerne beskæftiger dermed flere faggrupper. Rederiet beskæftiger i gennemsnit 50 fuld­tids­an­sat­te, der hovedsageligt er bosat på Læsø. Drifts­be­sæt­nin­gen består af skibsfører, styrmand, maskinchef og tre skibsas­si­sten­ter. Læsøfærgen transporterer årligt 253.000 passagerer, 76.000 personbiler og 40.000 fragtmeter.

Flådeoversigt

Læsøfærgen M/F Ane Læsø

Bygget: 1995, Længde: 53,8, Bredde: 14,8, Max antal pass.: 440, Max antal biler: 54

Læsøfærgen M/F Margrete Læsø

Bygget: 1997, Længde: 68,3, Bredde: 16,3, Max antal pass.: 589, Max antal biler: 76
1/2

Småøernes Færgeselskaber

Ruter: 33

Antal færger: 51

Antal passagerer årligt: Ca. 3.362.000

Antal medarbejdere: Ca. 360

(Associeret medlem)

Småøernes Færgeselskaber er en sammenslutning af ø- og genvejsfærger i Danmark, som udgør en vigtig livline for beboerne på de små øer, samtidig med at de bringer turister til og fra øerne. Foreningen er stiftet i 1988. Sam­men­slut­nin­gens færger betjener især de mindre øsamfund og opretholder forbindelse over fjorde og sunde som Limfjorden, Randers Fjord, Alssund og Isefjorden. De fleste af færgerne drives af kommuner, hvor enkelte er selskabsformer som A/S, ApS mv. Enkelte ruter er privatejede. I alt er der 33 færgeselskaber meldt ind i foreningen. Sam­men­slut­nin­gen repræsenterer rederier med færger i mange forskellige størrelser. Det indebærer både rene passagerskibe og små bilfærger med plads til kun to personbiler, samt de større færger med plads til 36 personbiler. Færgerne har varierende overfartstid fra to minutter på de korteste ruter til to en halv time på de længste ruter. Sam­men­slut­nin­gens rederier beskæftiger i alt godt 360 personer i flere forskellige fagområder. De er alle del af en stolt færgekultur, hvor fællesskab, samarbejde, godt arbejdsmiljø og frihed under ansvar er nøgleord. I 2019 transporterede Småøernes Færgeselskaber ca. 3.362.000 passagerer, 1.375.000 millioner personbiler og 54.164 lastbiler med 28.275 millioner tons gods.

Flådeoversigt

Agersø Omø Færgerne M/F Agersø lll

Bygget: 2012, Længde: 38,4, Bredde: 11,5, Max antal pass.: 98, Max antal biler: 18

Agersø Omø Færgerne M/F Omø

Bygget: 2004, Længde: 37,3, Bredde: 11,92, Max antal pass.: 98, Max antal biler: 17

Assens-Baagø Færgen ApS M/F Baagø-færgen

Bygget: 1976, Længde: 23,6, Bredde: 6,5, Max antal pass.: 100, Max antal biler: 8
1/50