Årsskrift 2021

Det seneste år har sat en tyk streg under, at skibsfarten binder verden sammen. Lande, regioner, byer og erhverv er lukket ned og åbnet, alt efter hvor slemt coronavirussen har haft fat. Men rederierne har holdt skruen i vandet og har opretholdt forsyningerne af varer og services hele vejen igennem.

På trods af at vi har haft endda store udfordringer med at få besætninger ud og hjem og i perioder set langt efter passagerne på færgerne, er kerneopgaven blevet løst, uanset om vi har sejlet med containere, gas, olie, tømmer, sand, vind­møl­le­tek­ni­ke­re eller noget helt andet. Som helt almindelig forbruger har jeg kunne konkludere, at jeg kun en sjælden gang er gået forgæves efter den vare, jeg var taget afsted efter. For­sy­nings­kæ­der­ne har været opretholdt, og det gør mig stolt på hele branchens vegne. Det kan vi tage en stor del af æren for.

Hændelsen i Suezkanalen, hvor et containerskib fra Evergreen satte sig på tværs, blev et lysende eksempel på, at hvis man bremser skibstrafikken, bremser man ver­dens­han­de­len. Jeg tror, at mange, som ikke normalt beskæftiger sig med shipping, fik øjnene op for, at 80-90 procent af verdenshandlen bliver fragtet med skib, og at vi derfor i al beskedenhed spiller en stor rolle i rigtig mange menneskers liv.

238 mia. kroner lød eksporten for dansk skibsfart på i 2020, og det er meget tæt på resultatet fra rekordåret 2019.

Vi udgør en femtedel af den samlede danske eksport og er dermed langt det største enkeltstående eksporterhverv i Danmark. Samtidig råder vi over så mange skibe, at vi målt på opereret tonnage fortsat er verdens femtestørste søfartsnation.

Det forpligter. Mange øjne hviler på os, når det gælder udledningen af CO2. Det er åbenlyst, at fremtiden for dansk skibsfart har én alt­over­skyg­gen­de dagsorden: En succesfuld reduktion af CO2-udledningerne og total omstilling til en CO2-neutral skibsfart på sigt, senest i 2050.

Den erkendelse har sat sig hos danske rederier over en bred kam, og vi er engageret i udviklingen af nye grønne brændsler, optimering af skibsdesign og arbejdet med at skabe globale rammer og regler, der vil bringe udledningerne ned.

Med vores placering i samfundet og ambitioner for en grønnere fremtid, vil dansk skibsfart ikke blive mindre relevant de kommende år, snarere tværtimod. Jeg tror på et stærkt 2021 på alle fronter.

Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier

Da USA's særlige klimaudsending John Kerry i april bekendtgjorde, at USA vil arbejde for en CO2-neutral skibsfart i 2050, blev fire års amerikansk fodslæben på klimaområdet med ét afløst af en ambitiøs tilgang, som vi i Danske Rederier hilser meget velkommen. Den amerikanske kursændring vil forhåbentlig accelerere det grønne momentum, som vi ser i øjeblikket.

Udmeldingen kom ovenpå et år, hvor arbejdet med at sænke skibsfartens CO2-udledning har nået en milepæl:

I november nåede landene i FN’s sø­fart­sor­ga­ni­sa­tion IMO til enighed om de grundlæggende principper for reguleringen af skibsfartens CO2-udledning. Det er første gang, der er vedtaget globale regler for verdensflåden, og selvom der pågår et stort arbejde med at blive enige om de underlæggende detaljer, kan det fejres som et første vigtigt skridt, at både de operationelle og tekniske aspekter af sejladsen kommer med.

Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping ser dagens lys i 2020 som et nyt kraftcenter for omstillingen af skibsfarten, og hos rederierne er der fuld blus på den grønne omstilling.

DFDS vil udvikle en brintfærge til Oslo-ruten, A.P. Møller – Mærsk har sagt, at de vil have deres første CO2-neutrale skib sat i søen allerede i 2023, og offshore vindrederiet MHO & Co får til sommer leveret nogle af verdens første hybrid CTV’er (Crew Transfer Vessels), der skal teste ny brænd­stof­tek­no­lo­gi samtidig med, at de sejler vind­møl­le­tek­nik­ke­re til og fra havvind­møl­le­par­ker­ne i Nordsøen.

Ser man få år tilbage til før april 2018, var der intet globalt reduktionsmål for skibsfartens CO2-udledninger. Nu har IMO både et mål for 2030, hvor skibene skal sejle 40 procent mere effektivt end i 2008, og et mål for 2050, hvor erhvervet samlet set skal have halveret sin CO2-udledning.

Samtidig holder Danske Rederier fast i den endnu mere ambitiøse målsætning om en CO2-neutral skibsfart i 2050. Nu bakket op af amerikanerne.

Vi er kort sagt nået langt på kort tid. Og kursen er for alvor sat mod en CO2-neutral fremtid.

Situationen i Guineabugten er og har de sidste år været alvorlig. Stort set alle kidnapninger til søs sker i Guineabugten, og tre dansk opererede skibe er blevet angrebet. Danske Rederier har længe arbejdet målrettet for at skabe politisk opmærksomhed om den dårlige sikkerhed for skibene i området. Gentagne møder med bl.a. for­svars­mi­ni­ster Trine Bramsen resulterede i marts i, at regeringen sammen med Danske Rederier kunne fortælle, at Danmark sender en fregat til Guineabugten.

Det er et vigtigt skridt for at øge sikkerheden, og nu fortsætter arbejdet med at skaffe international opbakning til en koordineret indsats. Her kan det også gavne, at der blev udnævnt en særlig repræsentant for maritim sikkerhed, Jens-Otto Horslund.

Det kræver fortsat meget at løse de massive problemer med pirateri i Guineabugten, men set fra vores side, er udgangspunktet nu bedre end sidste år.

Rekordmange praktikpladser

Interessen for et liv til søs er stigende. De maritime uddannelser oplever stor søgning, og rederierne kvitterede i 2020 med at stille et rekordhøjt antal praktikpladser til rådighed. Hele 480 praktikpladser (årsværk) var klar til de studerende sidste år, og det er en klar rekord, som også blev bemærket af uddannelses- og forsk­nings­mi­ni­ster Ane Halsboe-Jørgensen. De mange pladser overstiger også den prak­tik­plads­ga­ran­ti, som Danske Rederier har stillet på 350 pladser.

Ny uddannelse

Danish Shipping Academy’s toårige uddannelse fik nyt navn og indhold og hedder nu Danish Shipping Education. Uddannelsen fokuserer nu mere på innovation, bæredygtighed og frem­tids­per­spek­ti­ver, og nye fag som ”Energy and Fuel” om bunkring af brændstoffer og ”Logistics and Supply Chain Management" om for­sy­nings­kæ­der­ne mellem skibe og land er på skemaet. På uddannelsen kan trainees specialisere sig og til sidst kalde sig enten befragter, operatør eller bunkerhandler.

Kvinder i shipping

Indsatsen for at tiltrække flere kvinder til ship­ping­bran­chen er fortsat i gang. 23 rederier har tilsluttet sig Charter for flere kvinder i shipping, men de konkrete indsatser har flere steder lidt under, at der har været stort fokus på coronakrisen. Ambitionerne er ikke lavere af den grund. Der skal tiltrækkes flere kvinder til branchen, og der skal være plads til alle i rederierne. I det kommende år håber vi at kunne gennemføre flere arrangementer, der understøtter indsatsen.