Juridiske rammevilkår
Fokus er primært på søret, selskabsret, forsikringsret, konkurrenceret og regnskabs- og kapitalmarkedsforhold. Reglerne er med til at fastlægge rammevilkårene for rederidrift i og uden for Danmark. Rammevilkårene omfatter bl.a. skibsregistrering, ansvar og forsikring i forbindelse med transport af passagerer og gods, herunder miljøskader, men også regler om arrest, søpant og vragfjernelse.
Vi varetager medlemsinteresser i national lovgivning, EU-forslag samt i udarbejdelsen af internationale konventioner og er repræsenteret i de internationale rederiorganisationer ECSA, ICS, BIMCO og i søretsorganisationen CMI. Vi har en løbende dialog med danske myndigheder, og vi deltager desuden i IMO forhandlinger om nye regler inden for søretten. Udover varetagelse af medlemsinteresser ved regeludformning, rådgiver vi også medlemmerne generelt inden for disse emner.