Arbejdsforhold

Per­so­na­lepo­li­tik

De fleste rederier har en personale-politik og/eller en Safety Management System-manual, hvor regler, procedurer, leveregler og normer er nedfældet.

Danske Rederier har igennem længere tid haft fokus på at tage hånd om mobning og chikane i skibsfarten. Mobning og chikane er naturligvis uacceptabelt, uanset om det foregår ombord på et skib, på et rederikontor, i en havn eller andre steder. Men problemet eksisterer fortsat.

”Det er ganske enkelt uacceptabelt, at der fortsat er ansatte, uanset om det er få eller mange, som oplever mobning til søs.”
Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier

I Danske Rederier kan rederierne hente hjælp til:

•    At udarbejde politik og retningslinjer på området.
•    At uddanne officerer og menige i at undgå at problemerne opstår.
•    At håndtere konkrete personalesager om mobning og chikane.
•    Desuden er der i de internationale re­de­ri­o­r­ga­ni­sa­tio­ner ECSA og ICS udarbejdet materialer, som sætter fokus på problemet.

Danske Rederier har i regi af ECSA deltaget aktivt i udarbejdelsen af et grundigt træ­nings­ma­te­ri­a­le. Det er lavet sammen med det europæiske trans­port­for­bund, ETF, og med støtte fra EU-kommissionen. Materialerne giver bl.a.:

•    Redskaber til at håndtere problemerne, når de opstår.
•    En forståelse af hvad det er der sker i situationer med mobning og chikane.
•    En vejledning i at kende forskel på mobning og chikane, og det at få en bestemt besked på at udføre en opgave eller kritik af kvaliteten af det udførte arbejde.
•    En vejledning i at kende forskel på mobning og chikane og venlige små drillerier.

I dette materiale finder du herudover et 50 minutters forløb, som kan afholdes på skibene. Det klæder skibsføreren eller en anden facilitator på til at håndtere forløbet og giver råd og vejledning i konstruktive spørgsmål, som kan drøftes i løbet af træ­nings­ses­sio­nen.

ECSA’s materiale finder du nedenfor.

Materialer fra den europæiske re­de­ri­o­r­ga­ni­sa­tion, ECSA
Læs ECSA's træningsmanual 
Læs ECSA's retningslinjer 
Se filmen ‘Say no to bullying, say no to harassment’
Eksempel på politik om chikane, mobning og sexchikane på arbejdspladsen
Danske Rederier har udarbejdet et eksempel på en politik om chikane og mobning som rederier er mere end velkomne til at lade sig inspirere af.

Man kan benytte sig af teksten alene og bygge videre på den samt indsætte på egne skabeloner og tilføje logo og derfor er denne tilgængelig i word-format.

Download skabelonen nedenfor.

ICS har sammen med ITF lavet en kort guide på 14 sider. I den kan rederiet udover en forståelse af, hvad mobning og chikane er også hente inspiration bl.a. til:


Formulering af en politik til håndtering af mobning og chikane. Der er en skabelon.
Aktiviteter til en handlingsplan til bekæmpelse af mobning og chikane.

ICS’s materiale finder du nedenfor.

Materialer fra ICS og ITF
GUIDANCE ON ELIMINATING SHIPBOARD HARASSMENT AND BULLYING