Uddannelse
(Redigeret d. 9. nov. 2025)

Kom med Ombord

Er du i gang med din maritime grun­dud­dan­nel­se og leder du efter 12 måneders effektiv sejltid? Med Kom med Ombord får du mulighed for at sejle i tre forskellige rederier og opleve flere hjørner af den maritime branche. Programmet giver dig både sejltid og indblik i, hvad en karriere til søs kan byde på.

DIN ANVISNING TIL ET STRUKTURERET PRAKTIKFORLØB TIL SØS
Kom med Ombord er et praktikprogram udviklet i samarbejde med hhv. seks af Danske Rederiers med­lem­s­re­de­ri­er: A.P. Moller-Maersk, TORM, DFDS, Molslinjen, Cadeler og Esvagt.

Som deltager er du garanteret 12 måneders effektiv sejltid fordelt på tre forskellige rederier – og får dermed mulighed for at afprøve flere segmenter af den maritime branche, fx langfart, pas­sa­ger­sejlads og offshore. Programmet giver dig værdifuld praktisk erfaring og bred indsigt i branchens mange karriereveje.

Forudsætninger for deltagelse:
– Den Grundlæggende Maritime Uddannelse
– Ren straffeattest
– Dansk pas med minimum ét års gyldighed
– Dansk søfartsbog
– Du skal desuden kunne gennemføre regelmæssige narkotika- og alkoholtests. 

I videoen herunder introduceres programmets indhold, rammer og format.

Sådan søger du om optagelse på Kom med Ombord

Kom med Ombord optager hvert år 70 praktikanter fordelt på fire hold, der starter i februar, maj, august og november.

  • Det betyder, at man skal søge i god tid.
  • For eksempel: Hvis man ønsker at starte i maj 2026, skal man sende sin ansøgning allerede i februar 2026, fordi holdet bliver sammensat i månederne op til afgangen.

Hvis du ønsker at blive en del af programmet, skal du downloade og udfylde dette mo­ti­va­tions­ske­ma og sende det til ud­dan­nel­ses­kon­su­lent Emma Gulmark Nørskov på egn@danishshipping.dk.

Når vi har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet med henblik på en samtale om din motivation, dine forventninger og din egnethed til at deltage i programmet. Samtalen indgår i den samlede vurdering, før endelig optagelse.

Kom med Ombord er et stærkt eksempel på, hvad branchen kan opnå gennem fælles indsats. Programmet giver elever en enestående mulighed for at opleve den maritime branches fulde bredde i praksis – og er et projekt, som Danske Rederier er enormt stolte af!
Emma Gulmark Nørskov, Uddannelseskonsulent, Danske Rederier

TORM

Oplev hverdagen som praktikant hos TORM – ombord på en af deres produkttankere.

DFDS

Følg med hos DFDS og få indblik i livet til søs på tværs af gods- og pas­sa­ger­sejlads.

CADELER

Følg med ombord hos Cadeler og se livet på et in­stal­la­tions­skib i vindsektoren.

MOLSLINJEN

Følg med ombord hos Molslinjen og oplev hverdagen på en moderne passagerfærge.

MAERSK

Følg med ombord hos Maersk og oplev livet på en af verdens største containerskibe.

ESVAGT

Kom med ombord hos ESVAGT og få indblik, hvordan det er at sejle offshore på et servicefartøj.

Bliv en del af samarbejdet

Vil jeres rederi være med til at udvikle fremtidens søfolk og samtidig styrke branchens rekruttering?

Kom med Ombord er et unikt praktikprogram, hvor studerende får 12 måneders effektiv sejltid fordelt på tre forskellige rederier. Programmet giver de unge et bredt indblik i den maritime branches mange segmenter – og giver jer som rederi mulighed for at præsentere jeres arbejdsplads for motiverede talenter.

Som deltagerrederi får I:

  • Adgang til dygtige og engagerede praktikanter
  • Mulighed for at vise jeres styrker som arbejdsplads
  • En vigtig rolle i at tiltrække og fastholde fremtidens søfolk

Sådan bliver I en del af KMO:
Kontakt ud­dan­nel­ses­kon­su­lent Emma Gulmark Nørskov på 📧 egn@danishshipping.dk for en indledende dialog om mulighederne. Vi guider jer hele vejen – fra tilmelding til koordinering af praktikforløb.