Nye regler for sæt­teskip­per­ud­dan­nel­sen

• Uddannelsens faglige indhold får en ny struktur

En af ændringerne findes i beskrivelsen og organiseringen af uddannelsens faglige indhold. I den nye bekendtgørelse er indholdet struktureret omkring fagområder som blandt andet operation, ledelse, nautik, Full Mission, Bridge Resource Management (BRM), sikkerhed og GOC. Under områderne beskrives de centrale temaer, som skal indgå i uddannelsen; fra stabilitet, navigation og skibsad­mi­ni­stra­tion til be­sæt­nings­le­del­se, sikkerhed og træning på broen. Samtidig fastholdes uddannelsens grundlæggende formål. Sæt­teskip­per­ud­dan­nel­sen skal kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv, kunne indgå som styrmand på handelsskibe og efter den nødvendige fartstid kunne opnå sø­næ­rings­ret­tig­he­der som fører på skibe under 3.000 BT. Der er dermed først og fremmest tale om en opdatering af rammerne og strukturen omkring uddannelsens faglige indhold, ikke om en helt ny sæt­teskip­per­ud­dan­nel­se.

• Kravene til fartstid fortsætter

Erfaringen til søs er fortsat en central del af uddannelsen. Kravet er fortsat 12 måneders fartstid på handelsskibe på 500 BT eller derover, hvoraf seks måneder skal være på skibe uden for kystfart. Også rammerne for praktikken videreføres i vidt omfang. Praktikken skal foregå på et egnet søgående handelsskib under vejledning af en kvalificeret officer og gennemføres efter en uddannelsesbog, der er godkendt af Uddannelses- og Forsk­nings­sty­rel­sen. Ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nen skal desuden bistå den studerende med at finde en egnet praktikplads og indgå en skriftlig aftale med praktikstedet. Den nye bekendtgørelse ændrer altså ikke grundlæggende på den model, hvor uddannelsen på land og erfaringen fra arbejdet til søs tilsammen skal ruste den studerende til de nautiske opgaver om bord.

• Justeringer af adgang og merit

Der er samtidig ændringer i reglerne om adgang til uddannelsen. Det er fortsat en forudsætning, at ansøgeren har gennemført uddannelsen til kystskipper og opfylder kravene om blandt andet sundhedsbevis, skikkethed til udkig og gyldigt vagtholdsbevis. Som noget nyt fremgår det eksplicit af be­kendt­gø­rel­sen, at en herboende ansøger skal have lovligt ophold i Danmark. Kravet gælder også for fortsat indskrivning på uddannelsen. Derudover indeholder den nye bekendtgørelse justeringer af reglerne om merit. Ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­nen skal blandt andet foretage en faglig vurdering af tidligere gennemførte ud­dan­nel­ses­e­le­men­ter og beskæftigelse, som kan stå mål med fag, ud­dan­nel­ses­de­le eller praktikdele på sæt­teskip­per­ud­dan­nel­sen.

• Internationale krav er fortsat fundamentet

Den internationale STCW-konvention er fortsat et centralt fundament under sæt­teskip­per­ud­dan­nel­sen. Uddannelsen skal fortsat opfylde de internationale krav til uddannelse, certificering og vagthold, så der efter den nødvendige fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter STCW-konventionens kapitel II/2 for handelsskibe under 3.000 BT. Den internationale forankring er altså ikke ny. Den videreføres i den nye bekendtgørelse sammen med en række af de eksisterende krav til de kompetencer og kva­li­fi­ka­tio­ner, en færdiguddannet sætteskipper skal have.

• Nye studerende følger de nye regler

Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler inden 1. august 2026, kan færdiggøre uddannelsen efter disse regler. Ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner­ne skal samtidig fastsætte de nødvendige over­gangs­reg­ler for studerende, der i stedet afslutter uddannelsen efter den nye bekendtgørelse. For kommende sætteskippere vil meget derfor være genkendeligt. Uddannelsens længde, fartstiden og det internationale STCW-grundlag består, mens den nye bekendtgørelse opdaterer en række af de konkrete rammer omkring uddannelsen.