Hvis vi vil fastholde Danmarks position som førende søfartsnation, kræver det en uddannelsesreform, der tager AI alvorligt
Artificial intelligence er ikke bare endnu en teknologi. Den har potentiale til at ændre selve fundamentet for, hvad uddannelse er – og hvad det vil sige at være kompetent.
AI påvirker alle brancher. Men måske ingen så grundlæggende som uddannelsessektoren selv. Når viden i stigende grad er tilgængelig og produceres med få klik, ændrer det, hvad det egentlig er, vi skal lære.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvis AI kan levere svarene – hvad er så den menneskelige opgave?
Noget tyder på, at den menneskelige faktor ikke forsvinder, men ændrer karakter. Evnen til at forstå sammenhænge, stille de rigtige spørgsmål, vurdere kvalitet og træffe beslutninger bliver vigtigere. Samtidig peger forskning på en mere bekymrende tendens: at vi risikerer at outsource tænkning i en grad, der svækker vores kognitive evner – en udvikling, der i nogle sammenhænge diskuteres i forlængelse af Flynn-effekten.
Den bekymring er blevet aktualiseret i den seneste debat, hvor flere studier peger på, at Generation Z kan blive den første generation i moderne tid, der præsterer dårligere kognitivt end deres forældre. Forklaringerne er ikke entydige, men peger ofte på den måde, vi bruger teknologi på: Når viden altid er tilgængelig, risikerer vi samtidig at svække de kognitive færdigheder, uddannelse traditionelt har haft til opgave at opbygge.
Erfaringer fra praksis peger i samme retning. På Danske Rederiers egen uddannelse, Danish Shipping Education, ser man allerede nu, hvordan AI ændrer både læring og afprøvning.
Som uddannelseskonsulent Niels Laurits Kristensen formulerer det: “I uddannelsen bruges der meget tid i praksis og dermed fylder det menneskelige element meget i uddannelsen, og AI bliver i højere grad et supplement. I fremtiden giver det endnu mere mening, fordi kompetencer i høj grad skal opnås gennem samspil mellem mennesker.”
Det afspejler sig også i måden, der undervises og eksamineres på. I fag som Maritime Economics der har bevæget sig mod brug af mundtlige prøver, hvor evnen til at analysere, perspektivere og reagere vægtes højere end reproduktion af viden. Det er en direkte konsekvens af, at AI allerede har ændret de studerendes tilgang til viden – og dermed også, hvad det vil sige at være fagligt kompetent.
Det gør uddannelsesinstitutionernes rolle endnu vigtigere. For hvis ikke de aktivt forholder sig til, hvordan AI påvirker læring og kompetenceudvikling, hvem gør så?
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at den aktuelle uddannelsesreform i høj grad fokuserer på struktur og adgang, mens AI og teknologisk udvikling ikke fylder tilsvarende som en central drivkraft for fremtidens uddannelsessystem.
For hvis AI viser sig at være den mest gennemgribende forandring af uddannelse i nyere tid, er det ikke nok at justere på rammerne. Så kræver det en grundlæggende diskussion af indhold, formål og kompetencebegreb.
I det maritime erhverv er konsekvenserne allerede tydelige. AI og digitalisering ændrer arbejdet – fra drift og beslutningsstøtte til samspillet mellem skib og land. Det betyder, at fremtidens maritime medarbejdere ikke kun skal mestre det tekniske, men også forstå den bredere kontekst, de indgår i.
Derfor er der behov for en langt mere principiel debat om AI’s rolle i uddannelse – både generelt og i de erhverv, hvor konsekvenserne allerede er tydelige.
I Danske Rederier sætter vi denne diskussion på dagsordenen ved vores uddannelseskonference i oktober. Men ambitionen må være større.
Vi skal turde stille de svære spørgsmål: Hvad er formålet med uddannelse i en tid, hvor viden er allestedsnærværende? Hvilke kompetencer skal vi udvikle? – og måske vigtigst: Hvilke skal vi insistere på at bevare?