Et branchesamlet løft af evalueringen af de maritime uddannelser

De maritime uddannelser hviler på vek­se­lud­dan­nel­ses­prin­cip­pet, som både nationalt og internationalt er anerkendt for at skabe stærke praksis- og teoribårne kompetencer (Louw, 2017). Princippets kvalitet forudsætter imidlertid klare og didaktiske sammenhænge mellem skole og praktik. Når dette samspil svækkes, peger forskning på øget faglig usikkerhed, reduceret motivation og højere frafald (EVA, 2021; 2022). Netop disse udfordringer har gennem en længere årrække ført til, at de fleste vek­se­lud­dan­nel­ser i Danmark, herunder læ­rer­ud­dan­nel­sen, sy­geple­jer­skeud­dan­nel­sen og en lang række er­hverv­s­ud­dan­nel­ser, har udviklet systematiske og organisatorisk forankrede eva­lu­e­rings­mo­del­ler med henblik på at styrke integrationen mellem teori og praksis og dermed skabe de bedst mulige betingelser for læring, trivsel og fremtidens arbejdskraft (BUM, 2021; EVA, 2021; EVA, 2022).

På de maritime uddannelser arbejdes der med kva­li­tets­sik­ring af praktikforløb, herunder godkendelse af praktikpladser, vurdering af indhold samt løbende og afsluttende evalueringer. Dette sker blandt andet som følge af ak­kre­di­te­rings­krav om systematisk kva­li­tets­sik­ring af uddannelserne, hvilket også fremgår af EVA’s tvær­snits­rap­port fra 2010: ”Tværsnit af de maritime pro­fes­sions­ba­chel­or­ud­dan­nel­ser – På

baggrund af ak­kre­di­te­rin­gen”. Selvsamme rapport peger imidlertid på, at evalueringen i det maritime felt i høj grad er lokalt udviklede, metodisk uensartede, og at resultater kun i begrænset omfang deles på tværs af institutioner og erhverv (EVA, 2010). 15 år senere præger denne praksis forsat området, hvor prak­ti­ke­va­lu­e­rin­ger fortsat gennemføres uden fælles metode og med begrænset er­fa­rings­de­ling på tværs af ud­dan­nel­ses­sek­to­ren og erhverv.

Konsekvensen af denne lange- og nuværende eva­lu­e­rings­prak­sis er, at fortolkningen af prak­tik­for­lø­be­nes kvalitet i vid udstrækning formes lokalt, mens branchens perspektiv kun i begrænset omfang indgår. Rederierne, som varetager en væsentlig del af prak­ti­kud­dan­nel­sen på de maritime uddannelser, har som udgangspunkt ikke adgang til in­sti­tu­tio­ner­nes evalueringer og modtager kun til­ba­ge­mel­din­ger i særligt kritiske tilfælde (Danske Rederier, 2025). Dette skaber en ubalance mellem ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner og erhverv og medfører et videns- og udviklingsgab, som begrænser rederiernes muligheder for både at identificere udfordringer, bidrage til forbedringer og synliggøre velfungerende praksisser, der kan inspirere bredere i branchen, som påvirker elevernes læringsrum for at blive fremtidens dygtige søfarende.

Den nuværende eva­lu­e­rings­prak­sis rejser således et helt centralt spørgsmål: Hvordan skaber vi et stærkere fælles vidensgrundlag for praktikdelen af de maritime uddannelser, så vi har de mest kompetente søfarende? 

Hvis det Blå Danmark skal stå stærkt i fremtiden, må evalueringer af praktikken løftes ud af de nuværende fragmenterede praksisser og ind i en mere samlet ramme. Dette er kernen og bevæggrunden bag Danske Rederiers branchefælles eva­lu­e­rings­stra­te­gi, der - på opdrag af Det Maritime Ud­dan­nel­ses­ud­valg (Danske Rederier, 2025; 2026) - skal bidrage til at skabe et fælles, datadrevet afsæt, som kan give rederierne den indsigt, de mangler i dag, og samtidig styrke de didaktiske læringsmiljøer (EVA, 2021; 2022; BUM, 2021).

En national evaluering af de maritime praktikforløb flugter tilmed med Danske Rederiers strategi Charting the Course 2026-2029, hvor et af hovedsporene er World Class Maritime Competences. Danmark kan kun bevare sin maritime styrkeposition, hvis uddannelserne leverer søfarende på internationalt topniveau og samtidig formår at tiltrække og fastholde flere unge. Det kræver praksisnære, frem­tids­sik­re­de kompetencer og praktikmiljøer af høj kvalitet, hvor progression og læring understøttes systematisk. Et fælles datagrundlag handler derfor ikke om mere administration, men om bedre be­slut­nings­grund­lag, stærkere samarbejde mellem uddannelse og erhverv samt bedre rammer for de studerende og eleverne.

Hvis Danmark fortsat skal være blandt verdens førende maritime nationer, kræver det maritime uddannelser af høj kvalitet, hvor også praktikdelen udvikles systematisk. Det forudsætter løbende evalueringer, der kan styrke sammenhængen mellem skole og praktik, understøtte læring og progression samt sikre, at uddannelserne matcher erhvervets kom­pe­ten­ce­be­hov.

Det er mange hjul, der skal drejes samtidig, hvis praktikdelen på de maritime uddannelser skal løftes. Lykkes det, kan gevinsten blive markant: Stærkere ud­dan­nel­ses­kva­li­tet, bedre trivsel, lavere frafald og endnu bedre forudsætninger for at uddanne fremtidens maritime kompetencer.

Evalueringen forventes færdigudviklet, igangsat og udrullet i sensommeren 2026.