Et branchesamlet løft af evalueringen af de maritime uddannelser
De maritime uddannelser hviler på vekseluddannelsesprincippet, som både nationalt og internationalt er anerkendt for at skabe stærke praksis- og teoribårne kompetencer (Louw, 2017). Princippets kvalitet forudsætter imidlertid klare og didaktiske sammenhænge mellem skole og praktik. Når dette samspil svækkes, peger forskning på øget faglig usikkerhed, reduceret motivation og højere frafald (EVA, 2021; 2022). Netop disse udfordringer har gennem en længere årrække ført til, at de fleste vekseluddannelser i Danmark, herunder læreruddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og en lang række erhvervsuddannelser, har udviklet systematiske og organisatorisk forankrede evalueringsmodeller med henblik på at styrke integrationen mellem teori og praksis og dermed skabe de bedst mulige betingelser for læring, trivsel og fremtidens arbejdskraft (BUM, 2021; EVA, 2021; EVA, 2022).
På de maritime uddannelser arbejdes der med kvalitetssikring af praktikforløb, herunder godkendelse af praktikpladser, vurdering af indhold samt løbende og afsluttende evalueringer. Dette sker blandt andet som følge af akkrediteringskrav om systematisk kvalitetssikring af uddannelserne, hvilket også fremgår af EVA’s tværsnitsrapport fra 2010: ”Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser – På
baggrund af akkrediteringen”. Selvsamme rapport peger imidlertid på, at evalueringen i det maritime felt i høj grad er lokalt udviklede, metodisk uensartede, og at resultater kun i begrænset omfang deles på tværs af institutioner og erhverv (EVA, 2010). 15 år senere præger denne praksis forsat området, hvor praktikevalueringer fortsat gennemføres uden fælles metode og med begrænset erfaringsdeling på tværs af uddannelsessektoren og erhverv.
Konsekvensen af denne lange- og nuværende evalueringspraksis er, at fortolkningen af praktikforløbenes kvalitet i vid udstrækning formes lokalt, mens branchens perspektiv kun i begrænset omfang indgår. Rederierne, som varetager en væsentlig del af praktikuddannelsen på de maritime uddannelser, har som udgangspunkt ikke adgang til institutionernes evalueringer og modtager kun tilbagemeldinger i særligt kritiske tilfælde (Danske Rederier, 2025). Dette skaber en ubalance mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv og medfører et videns- og udviklingsgab, som begrænser rederiernes muligheder for både at identificere udfordringer, bidrage til forbedringer og synliggøre velfungerende praksisser, der kan inspirere bredere i branchen, som påvirker elevernes læringsrum for at blive fremtidens dygtige søfarende.
Den nuværende evalueringspraksis rejser således et helt centralt spørgsmål: Hvordan skaber vi et stærkere fælles vidensgrundlag for praktikdelen af de maritime uddannelser, så vi har de mest kompetente søfarende?
Hvis det Blå Danmark skal stå stærkt i fremtiden, må evalueringer af praktikken løftes ud af de nuværende fragmenterede praksisser og ind i en mere samlet ramme. Dette er kernen og bevæggrunden bag Danske Rederiers branchefælles evalueringsstrategi, der - på opdrag af Det Maritime Uddannelsesudvalg (Danske Rederier, 2025; 2026) - skal bidrage til at skabe et fælles, datadrevet afsæt, som kan give rederierne den indsigt, de mangler i dag, og samtidig styrke de didaktiske læringsmiljøer (EVA, 2021; 2022; BUM, 2021).
En national evaluering af de maritime praktikforløb flugter tilmed med Danske Rederiers strategi Charting the Course 2026-2029, hvor et af hovedsporene er World Class Maritime Competences. Danmark kan kun bevare sin maritime styrkeposition, hvis uddannelserne leverer søfarende på internationalt topniveau og samtidig formår at tiltrække og fastholde flere unge. Det kræver praksisnære, fremtidssikrede kompetencer og praktikmiljøer af høj kvalitet, hvor progression og læring understøttes systematisk. Et fælles datagrundlag handler derfor ikke om mere administration, men om bedre beslutningsgrundlag, stærkere samarbejde mellem uddannelse og erhverv samt bedre rammer for de studerende og eleverne.
Hvis Danmark fortsat skal være blandt verdens førende maritime nationer, kræver det maritime uddannelser af høj kvalitet, hvor også praktikdelen udvikles systematisk. Det forudsætter løbende evalueringer, der kan styrke sammenhængen mellem skole og praktik, understøtte læring og progression samt sikre, at uddannelserne matcher erhvervets kompetencebehov.
Det er mange hjul, der skal drejes samtidig, hvis praktikdelen på de maritime uddannelser skal løftes. Lykkes det, kan gevinsten blive markant: Stærkere uddannelseskvalitet, bedre trivsel, lavere frafald og endnu bedre forudsætninger for at uddanne fremtidens maritime kompetencer.
Evalueringen forventes færdigudviklet, igangsat og udrullet i sensommeren 2026.
Litteraturliste
- BUM, Børne- og Undervisningsministeriet. (2021). Tal der taler 2021: Elevtrivsel og kvalitet i social- og sundhedsuddannelsernes praktik.
- Danske Rederier. (2025, 23. september). Referat fra møde i Det Maritime Uddannelsesudvalg. Danske Rederi- er.
- Danske Rederier. (2026). Charting the Course 2026-2029. Danske Rederier.
- EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2010). Tværsnit af de maritime professionsbacheloruddannelser – På baggrund af akkrediteringen. EVA.
- EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2021). Praktik i læreruddannelsen – Sammenhæng og kvalitet i praktik- forløb. EVA.
- EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. (2022). Sygeplejerskeuddannelsen – Erfaringer fra praktikforløbet. EVA.
- Louw, A. V. (2017). Kobling mellem skole og praktik på erhvervsuddannelserne. I K. E. Andreasen & H. Duch (Red.), Forandringer i ungdomsuddannelserne: Overgange og indsatser (Kap. 4, s. 93–113). Aalborg Universitetsforlag.