Niveau 6

Dette ud­dan­nel­ses­ni­veau er for dig, der vil specialisere dig eller tage næste skridt i din karriere. Du skal typisk have en gymnasial uddannelse eller en relevant er­hverv­s­ud­dan­nel­se – og for diplom­ud­dan­nel­ser ofte også er­hverv­ser­fa­ring.

En diplom­ud­dan­nel­se er en praksisnær vi­de­reud­dan­nel­se, der henvender sig til dig, der allerede er i job og ønsker at styrke dine kompetencer inden for et bestemt fagområde. Den kan tages på deltid og er fleksibelt tilrettelagt, så den kan passes ind i den travl hverdag. Uddannelsen bygger oven på en kort eller mellemlang videregående uddannelse og giver dig formelle kva­li­fi­ka­tio­ner på akademisk niveau - uden at du behøver tage en hel kan­di­da­tud­dan­nel­se. Den er særligt relevant, hvis du ønsker faglig specialisering eller nye opgaver i dit nuværende job. 

Relevante maritime diplom­ud­dan­nel­ser

SIMAC

  • Diplom­ud­dan­nel­sen i maritim drift og bæredygtig udvikling: Uddannelsen er målrettet fagpersoner, der arbejder med teknisk drift, miljø og ledelse i maritime tekniske anlæg - både til søs og på land. Uddannelsen giver en solid vi­de­reud­dan­nel­sen inden for bæredygtig maritim drift og udvikling og udbydes som fleksibel e-læring på deltid over typisk to år (60 ECST). 

Fredericia Ma­skin­mester­sko­le

  • Diplom / Teknisk Vedligehold: Denne uddannelse er for dig, der ønsker at specialisere dig i drifts­sik­ker­hed, ved­li­ge­hol­del­ses­stra­te­gi og optimering af tekniske anlæg. Uddannelsen henvender sig især til maskinmestre og teknikere, som arbejder med drift og vedligehold - til søs eller på land. 
  • Diplom­ud­dan­nel­se i Power-to-X: Dette diplommodul er for dig, der vil opnå teknisk og strategisk indsigt i Power-to-X-teknologier og deres rolle i fremtidens energisystemer. Undervisningen fokuserer på hele værdikæden - fra produktion og lagring til anvendelse og integration i industrielle processer. 

CBS

  • BSC International Ship­ping and Trade: Dette er en ba­chel­or­ud­dan­nel­se for dig, der vil arbejde med shipping, handel og logistik i en global kontekst. Uddannelsen giver indsigt i den internationale ship­ping­bran­che og udvikler dine analytiske og for­ret­nings­mæs­si­ge kompetencer gennem en kombination af teori og praksis.
  • HD2 Maritime: Dette er en videregående del­tids­ud­dan­nel­se for dig, der arbejder eller ønsker at arbejde i den maritime sektor med fokus på shipping, logistik og for­ret­nings­ud­vik­ling. Uddannelsen kombinerer teori og praksis og giver dig stærke analytiske og kommercielle kompetencer, der kan anvendes direkte i jobbet.

DTU/MARTEC

  • Diplo­m­in­gen­ni­ør/Skibsteknik og maritimt design: Uddannelsen til diplomingeniør i skibsteknik og maritimt design er for dig, der vil arbejde med skibsdesign, offshore-teknologi og bæredygtige maritime løsninger.  Uddannelsen tilbydes i samarbejde mellem DTU og MARTEC og kan gennemføres i Frederikshavn på MARTEC eller på DTU's campusser i Lyngby og Ballerup. Studerende søger optagelse via DTU og kan selv vælge studiested. Uanset lokalitet er stu­di­e­ind­hol­det identisk. 
  • Diplo­m­in­gen­ni­ør/Maskinteknik: Dette er en an­ven­del­ses­o­ri­en­te­ret in­ge­ni­ør­ud­dan­nel­se med fokus på mekaniske systemer, særligt inden for den maritime sektor. Uddannelsen lægger vægt på teknisk forståelse, problemløsning og samarbejde gennem projekter og erhvervsrettet praktik og kvalificerer dig til at arbejde med design, optimering og drift i tekniske virksomheder.

SDU

  • Diplo­m­in­gen­ni­ør/Maskinteknik: Dette er en praksisnær in­ge­ni­ør­ud­dan­nel­se for dig, der vil arbejde med udvikling, konstruktion og produktion af mekaniske løsninger. Uddannelsen kombinerer teori med projekter og praktik og giver dig stærke tekniske og analytiske kompetencer, der kan anvendes direkte i industrien.