Diplomuddannelser
En diplomuddannelse er en praksisnær videreuddannelse, der henvender sig til dig, der allerede er i job og ønsker at styrke dine kompetencer inden for et bestemt fagområde. Den kan tages på deltid og er fleksibelt tilrettelagt, så den kan passes ind i den travl hverdag. Uddannelsen bygger oven på en kort eller mellemlang videregående uddannelse og giver dig formelle kvalifikationer på akademisk niveau - uden at du behøver tage en hel kandidatuddannelse. Den er særligt relevant, hvis du ønsker faglig specialisering eller nye opgaver i dit nuværende job.
Udbud ved Copenhagen Business School (CBS)
HD for Seafarers – Copenhagen Maritime Business
Denne højere diplomuddannelse er et fleksibelt læringsforløb for dig, der arbejder til søs og ønsker at styrke dine kompetencer inden for maritim forretningsforståelse, økonomi og strategisk udvikling. Forløbet består af tre selvstændige HD-baserede enkeltfag, som giver dig praksisnær viden, du kan anvende direkte i dit arbejde – både ombord og i land.
Uddannelsen udbydes 100% online af Copenhagen Business School (CBS) og er særligt udviklet til søfarende med skiftende arbejdstider og udstationeringer. Du kan følge undervisningen, når det passer dig, og tage ét eller flere fag afhængigt af dine behov. Fagene er på diplomniveau, men forløbet udgør ikke en fuld HD2-uddannelse.
Adgangskrav: Åben for alle søfarende med interesse for den kommercielle side af shipping og maritime operationer. undervisningen foregår på engelsk.
Læs mere her
HD2 Maritime
HD2 Maritime er en videregående deltidsuddannelse for dig, der arbejder eller ønsker at arbejde i den maritime sektor med fokus på shipping, logistik og forretningsudvikling. Uddannelsen kombinerer teori og praksis og giver dig stærke analytiske og kommercielle kompetencer, der kan anvendes direkte i jobbet.
Uddannelsen udbydes online af Copenhagen Business School (CBS) og gennemføres over to år (60 ECTS) sideløbende med fultidsarbejde. Den er målrettet medarbejdere i rederier, havne, shippingvirksomheder og beslægtede erhverv.
Adgangskrav: En relevant erhvervs-eller gymnasial uddannelse samt mindst to års erhvervserfaring.
Læs mere her

Udbud ved DTU/MARTEC
Diplomingeniør i Skibsteknik og Maritimt Design
Uddannelsen til diplomingeniør i skibsteknik og maritimt design er for dig, der vil arbejde med skibsdesign, offshore-teknologi og bæredygtige maritime løsninger.
Uddannelsen tilbydes i samarbejde mellem DTU og MARTEC og kan gennemføres i Frederikshavn på MARTEC eller på DTU's campusser i Lyngby og Ballerup. Studerende søger optagelse via DTU og kan selv vælge studiested. Uanset lokalitet er studieindholdet identisk.
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse ((f.eks. maskinmester eller maritim teknolog)) med specifikke fag (Mat A, Fys B/Geov A, Kemi C/B, Engelsk B)
Læs mere her
Udbud ved SIMAC
Diplomuddannelse i Maritim Drift og Bæredygtig Udvikling
Uddannelsen er målrettet fagpersoner, der arbejder med teknisk drift, miljø og ledelse i maritime tekniske anlæg - både til søs og på land. Uddannelsen giver en solid videreuddannelsen inden for bæredygtig maritim drift og udvikling og udbydes som fleksibel e-læring på deltid over typisk to år (60 ECST).
Uddannelsen udbydes af SIMAC og kan tages sideløbende med arbejde. Den er relevant for fx maskinmestre, skibsofficerer og andre med teknisk baggrund i den maritime branche.
Adgangskrav: Relevant videregående uddannelse (minimum erhvervsakademiskniveau) samt mindst to års erhvervserfaring efter fuldført uddannelse.
Læs mere her
Udbud ved Fredericia Maskinmesterskole
Teknologisk diplomuddannelse i Vedligehold
Denne uddannelse er for dig, der ønsker at specialisere dig i driftssikkerhed, vedligeholdelsesstrategi og optimering af tekniske anlæg. Uddannelsen henvender sig især til maskinmestre og teknikere, som arbejder med drift og vedligehold - til søs eller på land.
Uddannelsen udbydes af Frederica Maskinmesterskole og kan tages som et samlet forløb (60 ECTS) eller som enkeltstående moduler. Forløbet gennemføres som deltidsstudie og kan tilpasses en travl hverdag.
Adgangskrav: En relevant videregående uddannelse på minimum erhvervsakademiskniveau samt mindst to års erhvervserfaring efter endt uddannelse.
Læs mere her
Diplomuddannelsesmodul i Power-to-X- Teknologier og værdikæder
Dette diplommodul er for dig, der vil opnå teknisk og strategisk indsigt i Power-to-X-teknologier og deres rolle i fremtidens energisystemer. Undervisningen fokuserer på hele værdikæden - fra produktion og lagring til anvendelse og integration i industrielle processer.
Modulet udbydes af Fredericia Maskinmesterskole som del af en teknologisk diplomuddannelse. Det kan tages selvstændigt og gennemføres som deltidsstudie sideløbende med arbejde.
Adgangskrav: En relevant videregående uddannelse på minimum erhvervsakademiskniveau samt mindst to års erhvervserfaring.