Frem­tids­sik­ring af maritime uddannelser

I Charting the Course 2026 til 2030 har Danske Rederier sat som strategisk mål at videreudvikle de maritime uddannelser, så de følger udviklingen i ship­ping­bran­chen og imødekommer rederiernes skiftende kom­pe­ten­ce­be­hov.

Maritime uddannelser til fremtidens shipping
Arbejdet tager afsæt i det strategiske initiativ:

“𝐶𝑜𝑛𝑡𝑖𝑛𝑢𝑒 𝑑𝑒𝑣𝑒𝑙𝑜𝑝𝑖𝑛𝑔 𝑠ℎ𝑖𝑝𝑝𝑖𝑛𝑔 𝑒𝑑𝑢𝑐𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑡𝑜 𝑚𝑒𝑒𝑡 𝑡ℎ𝑒 𝑒𝑣𝑜𝑙𝑣𝑖𝑛𝑔 𝑛𝑒𝑒𝑑𝑠 𝑜𝑓 𝑠ℎ𝑖𝑝𝑝𝑖𝑛𝑔 𝑐𝑜𝑚𝑝𝑎𝑛𝑖𝑒𝑠, 𝑒.𝑔. 𝑜𝑛 𝑒𝑛𝑒𝑟𝑔𝑦 𝑡𝑟𝑎𝑛𝑠𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛.”

Initiativet er en del af Danske Rederiers strategiske arbejde med World class maritime competences, der samler tre overordnede mål:

  1. En attraktiv og tilgængelig vej ind i shipping: Flere unge og nye talenter skal se shipping som en attraktiv karrierevej.
  2. Frem­tids­sik­re­de uddannelser og kompetencer: Grøn omstilling, digitalisering, AI og den globale udvikling skal afspejles i uddannelses og kom­pe­ten­ce­sy­ste­met.
  3. Attraktive maritime karrierer og ud­vik­lings­mu­lig­he­der: Gode rammer for kar­ri­e­re­ud­vik­ling, fleksibilitet og trivsel skal understøtte længere karrierer i branchen.

Arbejdet med de maritime uddannelser understøtter særligt mål 1 og 2 ved både at have fokus på attraktive og relevante veje ind i shipping og på, at uddannelserne løbende udvikles i takt med branchens kom­pe­ten­ce­be­hov.

Fra strategisk mål til konkret arbejde
Den grønne omstilling, digitalisering, nye teknologier og den globale udvikling forandrer arbejdsopgaver og kom­pe­ten­ce­be­hov i ship­ping­bran­chen. Det stiller nye krav til de kompetencer, som fremtidens maritime medarbejdere skal have, og dermed også til den løbende udvikling af de maritime uddannelser.

Danske Rederier har derfor etableret et strategisk projekt, der skal skabe et stærkere grundlag for arbejdet med at fremtidssikre de maritime uddannelser. Projektgruppen består af underdirektør Anne Panknin Kristensen, ud­dan­nel­ses­kon­su­len­ter­ne Niels Laurits Kristensen og Emma Gulmark Nørskov samt teknisk chef Per Winther Christensen. Alle er en del af Danske Rederiers afdeling for Bæredygtige Skibe og Kompetencer.

Projektgruppen arbejder med at kortlægge rederiernes aktuelle og fremtidige kom­pe­ten­ce­be­hov og bringe denne viden ind i dialogen om uddannelsernes fortsatte udvikling. Samtidig arbejder gruppen med konkrete ud­dan­nel­ses­om­rå­der og med de nationale og internationale rammer, der har betydning for udviklingen af maritime kompetencer og uddannelser.

Målet er at bidrage til, at de maritime uddannelser også fremover er relevante for både studerende og rederier og giver kommende medarbejdere kompetencer, der matcher udviklingen i ship­ping­bran­chen.

Projektet består - for nu - af fire hovedindsatser

Projektet omfatter aktuelt fire hovedområder, der fra forskellige perspektiver skal bidrage til at styrke sammenhængen mellem branchens kom­pe­ten­ce­be­hov og udviklingen af de maritime uddannelser:

  1. Kortlægning af fremtidige kom­pe­ten­ce­be­hov: Vi kortlægger rederiernes nuværende og fremtidige kom­pe­ten­ce­be­hov for at skabe et stærkere vidensgrundlag for dialogen om den fortsatte udvikling af de maritime uddannelser.
  2. Fremtidstjek af skibsas­si­sten­tud­dan­nel­sen: I samarbejde med relevante aktører sættes der fokus på skibsas­si­sten­tud­dan­nel­sen og på, hvordan uddannelsen også fremover kan understøtte branchens udvikling og kom­pe­ten­ce­be­hov.
  3. Internationale kompetencekrav: Danske Rederier bidrager aktivt til arbejdet med de internationale krav til maritime kompetencer og uddannelser gennem IMO og STCW.
  4. Grønt fremtidstjek af maritime uddannelser: Vi sætter fokus på, hvordan den grønne omstilling og udviklingen inden for blandt andet nye brændstoffer, teknologier og driftsformer påvirker fremtidens kom­pe­ten­ce­be­hov og de maritime uddannelser.
NB: Indsatsen afhænger af resultaterne i kortlægningen af fremtidige kompetencebehov