EU's klimaregler skal passe til virkelighedens offshore

EU’s kli­ma­re­gu­le­ring vil ramme Europas offshore-rederier med unødigt bureaukrati og skæv konkurrence. EU bør rette op på reglerne, før offshore-branchen omfattes af kvotebetaling i 2027. 

Sådan lyder budskabet fra de europæiske re­de­ri­for­e­nin­ger, herunder Danske Rederier. Anledningen er, at offshore-skibe over 5.000 bruttoton efter planen omfattes af EU's kvo­te­han­dels­sy­stem (EU ETS) fra 2027, selvom det underliggende system til overvågning og rapportering af udledninger (MRV) endnu ikke er tilpasset deres aktiviteter. 
 

Vi støtter fuldt ud, at skibsfarten skal betale for sine udledninger. Reglerne afspejler bare ikke virkeligheden, som de står nu.
Nina Porst , direktør i bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier

“Vi støtter fuldt ud, at skibsfarten skal betale for sine udledninger. Reglerne afspejler bare ikke virkeligheden, som de står nu. Når et offshore-skib arbejder i ugevis på samme havvindprojekt, giver det ikke mening at måle og rapportere som et fragtskib, der sejler mellem havne. Vi har brug for klare, ak­ti­vi­tets­ba­se­re­de regler, der sikrer retvisende CO₂-data uden unødigt dobbeltarbejde og administrative byrder,” siger direktør i bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier Nina Porst. 
 
Offshore-skibe er afgørende for Europas grønne omstilling. De installerer havvindmøller, vedligeholder kritisk infrastruktur på havbunden og bidrager til Europas ener­gi­sik­ker­hed. EU's klimaregler er imidlertid udviklet til traditionel skibsfart med gods og passagerer og tager ikke tilstrækkeligt højde for offshore-fartøjernes specialiserede operationer til havs.  
“Det er hverken rimeligt eller godt for Europas kon­kur­ren­ce­ev­ne, hvis den samme offshore-opgave bliver dyrere, blot fordi skibet opererer fra en EU-havn. Det risikerer at flytte aktivitet ud af Europa uden nogen klimagevinst. EU taler selv om enklere, lettere og hurtigere EU-regulering som nøglen til Europas kon­kur­ren­ce­ev­ne. Nu skal principperne omsættes til regler, der fungerer i praksis,” siger Nina Porst.

Derfor peger de europæiske re­de­ri­for­e­nin­ger på tre nødvendige ændringer i den igangværende revision af EU ETS og MRV-reglerne. 


1. Lovgivningen bør sikre lige kon­kur­ren­ce­vil­kår, så identiske of­fshore­o­pe­ra­tio­ner ikke pålægges forskellige CO₂-omkostninger afhængigt af, hvilken havn skibet opererer fra. Ellers risikerer EU at flytte arbejdspladser og aktivitet ud af Europa uden at reducere de samlede udledninger. 
 
2. Rapporteringen skal forenkles, så MRV-reglerne bygger på of­fshore­far­tø­jer­nes faktiske aktiviteter frem for traditionelle mål for gods og havnerejser. Et ak­ti­vi­tets­ba­se­ret system med klare definitioner skal sikre mere retvisende data og færre unødige rap­por­te­rings­krav. 
 
3. Og så skal tidsplanen tilpasses, så kvo­te­be­ta­lin­gen først træder i kraft, når et tilpasset rap­por­te­rings­sy­stem er implementeret og afprøvet. Det forventes først at være operationelt i 2029, hvilet er to år efter den planlagte indførelse af kvotebetaling for offshoreskibe. Det er unødigt bøvl og baks at implementere først et rap­por­te­rings­sy­stem, og dernæst et nyt to år efter. 

FAKTA: Danmark er en stærk offshore-nation 

 

  • Danmark er verdens næststørste flagstat målt på antallet af vind­møl­le­in­stal­la­tions­far­tø­jer, ifølge en opgørelse fra Sø­fart­s­sty­rel­sen på baggrund af data fra 2024. 
  • Danske offshore-rederier arbejder blandt andet med installation og ved­li­ge­hol­del­se af havvindmøller, kabellægning, mand­sk­ab­strans­port og service af kritisk infrastruktur til havs. 
  • Siden ændringerne af DIS-ordningen og tonnageskatten i 2018 er en række store in­stal­la­tions­ski­be og kabellæggere blevet registreret under dansk flag. 
  • Offshore er en dansk maritim styrkeposition med betydning for den grønne omstilling, ener­gi­for­sy­nin­gen og Europas maritime kompetencer.