Seneste nyt

Ny Scandlines topchef valgt til Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse

Fær­ge­re­de­ri­er­ne har netop afholdt ge­ne­ral­for­sam­ling. Her blev det besluttet, at den nyudnævnte CEO i Scandlines Eric Gregoire indtræder i Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse.

Med valget af Eric Gregoire som nyt medlem af bestyrelsen i Fær­ge­re­de­ri­er­ne, får bestyrelsen tilført solid international erfaring. Eric Gregoire tiltrådte som CEO i Scandlines 8. juli 2024. Han kom fra en stilling som CEO i Goodpack Pte Ltd. i Singapore. Han har tidligere bl.a. arbejdet med optimering af for­ret­nings­pro­ces­ser i forskellige internationale firmaer som General Electric og DuPont.

”Jeg er utroligt glad for valget til Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse. Dansk færgefart befinder sig et virkelig godt sted, hvor der er fuld gang i den grønne omstilling. Færgen skal være det nemme, komfortable og klimavenlige valg for de rejsende,” siger Eric Gregorie.

COO i Scandlines Michael Guldmann Jensen udtræder ved samme lejlighed af bestyrelsen.

Færgen skal være det nemme, komfortable og klimavenlige valg for de rejsende
Eric Grégoire, CEO i Scandlines og bestyrelsesmedlem i Færgerederierne

”Jeg vil gerne byde Eric Gregorie hjerteligt velkommen i Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse. Jeg ser meget frem til samarbejdet i færgefartens tjeneste. Der venter mange spændende opgaver forude,” siger Carsten Jensen, be­sty­rel­ses­for­mand i Fær­ge­re­de­ri­er­ne, CEO, Nordic Ferry Infrastructure og formand for Molslinjen.

For de store danske færgerederier er den grønne omstilling ikke bare snak. De grønne visioner er godt i gang med at blive gjort til virkelighed. Scandlines planlægger at indsætte deres første emissionsfri færge på ruten mellem Rødby og Puttgarden senere i år. Og Molslinjen har annonceret et mål om helt emissionsfri drift senest i 2040.

“Færgefartens grønne omstilling går hurtigt i disse år, men der er fortsat brug for støtte og tæt samarbejde mellem erhvervet, myndigheder og politikere om at gøre de grønne ambitioner til virkelighed,” siger Carsten Jensen.

Læs mere i Fær­ge­re­de­ri­er­nes Årsberetning.

Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse

Formand: Carsten Jensen, CEO, Nordic Ferry Infrastructure og formand for Molslinjen

Be­sty­rel­ses­med­lem: Eric Gregorie, CEO, Scandlines Danmark

Be­sty­rel­ses­med­lem: Kristian Durhuus, CEO, Molslinjen