Diversitetsprisen 2024
For tredje år i træk uddeles Diversitetsprisen til et medlem af Danske Rederier eller Færgerederierne, som har gjort noget særligt for at skabe ny viden eller nye initiativer inden for DEI (Diversity, Equity & Inclusion) i virksomheden eller i shippingbranchen. Både enkeltpersoner i rederierne og rederier kan indstilles for at have gjort noget særligt for at skabe fokus på DEI i virksomheden eller branchen.
Hvilke kriterier lægges der vægt på?
Ved udvælgelsen lægges der vægt på, at den nominerede person eller det nominerede rederi har skabt forandring enten i branchen eller lokalt i virksomheden indenfor mindst et af DEI-områderne, ved for eksempel at:
- At have igangsat et nyt initiativ, der er egnet til at fremme DEI ved aktivt at bruge ny viden eller praksis
- Arbejde aktivt for at fremme DEI-mindset hos medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere, og dermed fremstår som en god virksomhedsambassadør, der kan være rollemodel for andre.
Ved udvælgelsen vil der blive lagt særlig vægt på den konkrete indvirkning, initiativet har haft eller potentielt kan få på medarbejdernes trivsel, anerkendelse og rummelighed overfor kolleger eller virksomhedens målsætninger indenfor DEI-området.
Hvad skal indstillingen indeholde?
· Hvem indstilles?
Begrundelse for indstillingen, som bør indeholde:
· Kort beskrivelse af enten personen/teamet eller initiativet.
· Beskrivelse af arbejdet med DEI, og eventuelt af resultatet
· Status på arbejdet; Hvor langt er de osv?
· Kontaktoplysninger på det indstillede rederi, samt kontaktoplysninger på indstilleren
Fristen for indstillinger er den 31. maj 2024, og de sendes til Danske Rederiers afdeling for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse til Anne Panknin Kristensen på mail apk@danishshipping.dk med emne: ”Indstilling til DEI-prisen 2024”
I starten af juni vil de tre nominerede blive offentliggjort.
Vinderen udpeges på baggrund af indstillingerne af en bedømmelsesjury bestående af fire eksterne og en intern part:
- Faglig leder hos SEA HEALTH AND WELFARE Torsten Mathias Augustsen
- Direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse Anne Windfeldt Trolle
- Head of Organisational Performance and Development, Welltec, Anja Rose
- Associate Professor at Copenhagen Business School Dr. Poornima Luthra
- CEO, Halcyon Recruitment and Founder, Diversity Study Group, Heidi Heseltine
- Chartering Manager, Clipper Group, and Co-Founder of Women in Shipping Denmark, Neele Pawlowski