Arbejdsforhold

Danske Rederiers Fe­rie­kort­ord­ning

Danske Rederier administrerer på vegne af med­lem­s­re­de­ri­er­ne feriepenge for de søfarende. Med ordningen indbetaler med­lem­s­re­de­ri­er søfarendes feriepenge til Danske Rederier, som garanterer for udbetalingen ved afholdelse af ferie.

Ordningen, der er bran­che­spe­ci­fik, er en af flere private ordninger i Danmark. Ordningen administreres efter ferielovens bestemmelser med de ændringer, som følger af Sø­fart­s­sty­rel­sens be­kendt­gø­rel­ser og retningslinjer foruden indgåede kollektive aftaler med de søfarendes faglige organisationer.

De søfarende får deres feriepenge udbetalt ved at anmode herom på Fe­rie­kort­por­ta­len. De søfarende kan tilgå hjemmesiden med deres MitID, hvor de ud over anmodning om udbetaling af feriepenge ved afholdelse af ferie kan få et overblik over deres tilgodehavende feriepenge.

Med­lem­s­re­de­ri­er­ne og arbejdsgiverne indberetter oplysninger til brug for feriekortets udstedelse på fe­rie­kort­por­ta­len. Dette sker ved at indlæse oplysninger data direkte fra deres lønsystem til Danske Rederiers Fe­rie­kort­sy­stem. Med­lem­s­re­de­ri­et og arbejdsgiveren indbetaler de søfarendes feriepenge til Danske Rederier, som herefter garanterer for udbetalingen til den søfarende, når denne afholder ferie.

Indmeldelsen i Fe­rie­kort­ord­nin­gen følger overenskomster mellem Danske Rederier Arbejdsgiver og de søfarendes faglige organisationer.

Er der spørgsmål til ordningen, udbetalinger, tilmeldelse etc., så kan Danske Rederiers Fe­rie­kortaf­de­ling altid kontaktes på feriekort@danishshipping.dk  eller ved at ringe til 33 48 92 17 (mandag – fredag kl. 10.00 – 12.00 og kl. 13.00 – 14.00), hvor der er personlig betjening.

For spørgsmål til ordningen skal al henvendelse ske per mail feriekort@danishshipping.dk 

FAQ om fe­rie­kort­ord­nin­gen

PDF

FAQ