Seneste nyt
Miljø
Innovation og forskning

Nye digitale kort skal beskytte bi­o­di­ver­si­te­ten i danske farvande

BIO-Route er et værktøj til ru­te­plan­læg­ning igennem danske farvande, der tager hensyn til den marine biodiversitet. En række kort over miljømæssige sårbarheder i danske farvande stilles nu frit til rådighed. 

Danske Rederier offentliggør nu BIO-Route, der gør det lettere at tage hensyn til den marine biodiversitet, når man sejler igennem danske farvande. 

”Skibsfarten påvirker livet i de farvande som vi sejler igennem. Som erhverv har vi et ansvar for at være med til at mindske den negative påvirkning af bi­o­di­ver­si­te­ten. Med BIO-Route lancerer vi nu et gratis, praktisk anvendeligt ru­te­plan­læg­nings­værk­tøj, der vil gøre det lettere for skibe at sejle igennem dansk farvand under hensyntagen til miljøet og livet i havet. Jeg håber, at mange vil gøre brug af værktøjet,” siger Nina Porst, direktør for bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier. 

Udgangspunktet for BIO-Route er, at relativt små justeringer af den daglige drift og planlægning i nogle tilfælde kan være med til at reducere skibsfartens påvirkning af havmiljøet – uden behov for ny regulering eller større investeringer 

Jeg håber, at mange vil gøre brug af værktøjet
Nina Porst, direktør for bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier

Projektet er udviklet i samarbejde med DHI. Som en del af projektet har DHI gennemført biologiske ri­si­ko­vur­de­rin­ger af en række påvirkninger fra skibsfarten, herunder udledninger, lys og undervandsstøj. På baggrund af vurderingerne er der udviklet kort, som viser, hvor danske havområder er særligt sårbare over for forskellige typer påvirkning. 

Resultatet er fire kort over miljømæssig sårbarhed, der dækker danske farvande fra Bornholm til Skagen, herunder Øresund og Storebælt: 

  • Til­ste­de­væ­rel­se – sårbarhed knyttet til skibes fysiske til­ste­de­væ­rel­se og bevægelse, herunder skibstæthed, forstyrrelser, turbiditet og invasive arter.
  • Støj – sårbarhed over for undervandsstøj fra skibe. 
  • Lys – sårbarhed over for kunstigt lys fra skibe og operationer. 
  • Udledninger – områder, hvor det så vidt muligt bør undgås at starte lænsepumper. 

Med hjælp fra kortene er det muligt at gennemføre en række tiltag, der kan mindske påvirkningen af miljøet og bi­o­di­ver­si­te­ten på en specifik rute. Det kan være ting som at undgå særligt sårbare områder, hvor det er operationelt muligt, sænke farten eller justere ruten i områder med høj følsomhed over for støj og overveje at ændre eller undgå operationer om natten i områder, der er følsomme over for lys. 

”Ved at omsætte data om havmiljøet til brugbar viden, synliggør vi bi­o­di­ver­si­te­ten under havets overflade og kan dermed hjælpe skibsfarten med at tage større hensyn til det hårdt pressede havmiljø. BIO-Route er baseret på offentlig data og er derfor gratis og frit tilgængeligt, og i DHI ser vi store muligheder for at videreudvikle kortene med nye datalag og målrettede funktioner, så de kan skabe endnu større værdi i fremtiden,” siger Emma Fournais Næsheim, Mariningeniør hos DHI.

Projektet er gennemført med støtte fra Den Danske Maritime Fond  

Kortene vil blive gjort tilgængelige på DHI's hjemmeside.

Om BIO-Route

DHI har kombineret offentligt tilgængelige datasæt fra blandt andre ICES, HELCOM, ESAS og Natura 2000. Dataene er standardiseret i et 5 × 5 km-gitter og omsat til sam­men­lig­ne­li­ge sår­bar­heds­sco­rer. Rødlistede arter vægtes dobbelt så højt som andre arter. 

For Til­ste­de­væ­rel­se, Støj og Lys klassificeres områderne som havende lav, middel eller høj sårbarhed. Kortet over udledninger er anderledes: Det fungerer i praksis som et vejledende lag, der angiver områder, hvor udledning bør undgås. Det er vigtigt at understrege, at kortene ikke har til formål at indføre restriktioner for sejladsen. De skal hjælpe navigatører med at identificere områder, hvor af­vær­ge­for­an­stalt­nin­ger kan være relevante. 

Kortene er allerede tilgængelige i flere formater, herunder JPG, GIS/shapefiler og KML/KMZ, så virksomheder kan anvende dem sammen med eksisterende systemer til ru­te­plan­læg­ning. De er tænkt som supplerende mil­jø­in­for­ma­tion og ikke som en del af de officielle søkort. 

De kan også bruges af virksomheder i deres interne bæ­re­dyg­tig­heds­ar­bej­de og frivillige dokumentation, f.eks. til at dokumentere, at der er taget hensyn til miljømæssige sårbarheder i forbindelse med ru­te­plan­læg­nin­gen 

Rapporten ser de nuværende kort som et første skridt snarere end det færdige produkt. 

Næste fase kan være at gå fra statiske GIS-kort til dynamisk mil­jø­in­for­ma­tion integreret i bro- og navi­ga­tions­sy­ste­mer, potentielt gennem det nye S-100-format. Ambitionen er, at en navigatør eksempelvis skal kunne: 

  • se miljømæssig sårbarhed direkte sammen med den planlagte rute;
  • automatisk kontrollere, om en rute krydser særligt sårbare områder;
  • se sæson- og tidsafhængige sårbarheder;
  • modtage vejledende information uden brug af alarmer; 
  • sammenligne alternative ruter, blandt andet på baggrund af miljømæssig sårbarhed. 

På længere sigt ser DHI mulighed for at kombinere kortene med miljødata i realtid, skibstrafik, prognoser og økologiske modeller. Det kan udvikle værktøjet fra et statisk bi­o­di­ver­si­tets­kort til et bredere dynamisk miljømæssigt be­slut­nings­støt­te­sy­stem for skibsfarten. 

Her ses kortet over sårbarhed knyttet til skibes tilstedeværelse.