Seneste nyt

Maritim innovation: Nyt samarbejde gør vejen til EU-støtte kortere

Det Blå Danmark skal blive bedre til at hjemtage EU-støttemidler. Danske Maritime og Danske Rederier skaber i samarbejde med ShippingLab en ny platform, hvor Det Blå Danmarks behov og viden lettere kan kobles med relevante EU-fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der, så lovende idéer hurtigere kan udvikles og bringes videre, og nye samarbejder kan opstå.

Den grønne omstilling af skibsfarten kræver store investeringer i nye teknologier, brændstoffer og infrastruktur. 

Der er mulighed for at søge om med­fi­nan­si­e­ring af projekter, der skal udvikle fremtidens maritime teknologiske løsninger, i EU’s til­skud­spro­gram­mer. Disse muligheder skal danske rederier og den danske maritime industri blive langt bedre til at benytte sig af. Det kræver samarbejde og koordinering. Det er her, det nye maritime samarbejde, som Danske Maritime og Danske Rederier nu lancerer, kommer ind i billedet.

”Den grønne omstilling af skibsfarten er i gang. Rederierne investerer, og nye løsninger finder vej om bord. Nu skal vi bygge videre på den positive udvikling og få flere teknologier op i skala. Vi skal blive langt bedre til at udnytte de eksisterende fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der, der findes i EU. Det vil være godt for klimaet og for dansk skibsfarts kon­kur­ren­ce­ev­ne,” siger Nina Porst, direktør for Bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier.  

Vi skal blive langt bedre til at udnytte de eksisterende finansieringsmuligheder, der findes i EU. Det vil være godt for klimaet og for dansk skibsfarts konkurrenceevne
Nina Porst, direktør for Bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier

Mulighederne er til stede, men vejen fra en stærk idé til et kon­kur­ren­ce­dyg­tigt europæisk projekt er ofte kompleks og res­sour­ce­kræ­ven­de. Ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Der er derfor behov for at arbejde tidligere og mere strategisk med pro­jek­t­ud­vik­ling, finansiering og partnerskaber. 

”Den maritime industri er en af Danmarks globale styr­kepo­si­tio­ner. Det skyldes ikke mindst virk­som­he­der­nes evne til at udvikle nye teknologier og omsætte innovation til konkrete løsninger, der efterspørges verden over. Skal vi fastholde den førerposition, kræver det, at vi bygger endnu stærkere partnerskaber på tværs af Det Blå Danmark og sammen investerer i de løsninger, der skal forme fremtidens skibsfart,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime. 

ShippingLab

ShippingLab er en nonprofit sam­ar­bejds­plat­form, der arbejder for at accelerere innovationen i den maritime industri. ShippingLab skal stå for at opbygge den nødvendige kapacitet og samarbejde tættere med relevante myndigheder og er­hvervsak­tø­rer. Indsatsen skal sikre strategisk matchmaking og tidlig screening af idéer og opslag, styrke timing og kvalitet i ansøgningerne og facilitere de konsortier og partnerskaber, der kan løfte projekterne i europæisk konkurrence.  Samarbejdet er støttet af Den Danske Maritime Fond.

Partnership Summits

Et første konkret skridt bliver Partnership Summits, hvor aktører fra hele Det Blå Danmark samles om udfordringer og muligheder med potentiale for fælles in­nova­tions­pro­jek­ter. Her skal branchens behov og viden kobles med relevante fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der, så lovende idéer hurtigere kan udvikles og bringes videre.  Her kan ideer og partnerskaber opstå og modnes.

Formatet får premiere med samme program to steder i landet: den 20. oktober i ho­ved­stads­om­rå­det og den 11. november i Jylland. De to første Partnership Summits sætter fokus på elek­tri­fi­ce­ring og ener­gi­ef­fek­ti­vi­tet samt de­k­ar­bo­ni­se­ring og carbon capture. Deltagerne får inspiration fra danske og europæiske in­nova­tions­pro­jek­ter og indblik i relevante fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der. 

Læs mere og tilmeld dig her

Vækstteam for Det Blå Danmark

Indsatsen bygger videre på anbefalingerne fra Vækstteam for Det Blå Danmark fra 2025. Her blev lettere adgang til nye fi­nan­si­e­rings­for­mer og et øget dansk hjemtag af maritime EU-midler fremhævet som afgørende for innovation, grønne investeringer og international kon­kur­ren­ce­ev­ne.

Ambitionen er, at erhvervet i højere grad bruger EU’s kon­kur­ren­ceud­sat­te programmer til at udvikle nye fi­nan­si­e­rings­løs­nin­ger, der kan understøtte investeringer i den grønne omstilling af skibsfarten. Den fælles indsats understøtter samtidig re­ge­rings­grund­la­gets ambition om at forene fremskridt i den grønne omstilling med øget kon­kur­ren­ce­ev­ne.