Seneste nyt
Sikkerhed

Fuld opbakning fra Danske Rederier til dansk bidrag til international militær operation i Hormuz

Den danske regering har parlamentarisk opbakning til, at Danmark skal bidrage til britisk-fransk ledet operation, der skal være med til at beskytte den civile skibsfart i Hormuzstrædet. Danske Rederier bakker fuldtonet op.

Efter et møde i Uden­rigs­po­li­tisk Nævn har regeringen sikret sig bred parlamentarisk opbakning til, at Danmark bidrager til den såkaldte Multinational Military Mission for the Strait of Hormuz (MMMSoH), der ledes af Storbritannien og Frankrig. 

”Jeg er meget glad og taknemmelig for, at den danske regering og et bredt flertal i Folketinget endnu engang ønsker, at Danmark skal være del en international koalition, der skal beskytte den civile skibsfart og holde vitale for­sy­nings­kæ­der åbne. Som en af verdens største sø­fart­s­na­tio­ner har Danmark en klar interesse i såvel som et ansvar for at bidrage til sikkerheden på de vigtige internationale sejlruter. Det er godt og rigtigt, at Danmark løfter dette ansvar,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier 

Det er godt og rigtigt, at Danmark løfter dette ansvar
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier 

Det danske bidrag vil ifølge for­svars­mi­ni­ster Jeppe Bruus være inden for kategorierne et tolke-element, dronekapacitet, stabsofficerer og et cyberelement. 

Derudover bør mandatet ifølge Danske Rederier også inkludere Det Røde Hav, hvor det længe har været usikkert at sejle på grund af Houthiernes angreb på den civile skibsfart i området. 

”Det vil være klogt og fremsynet, hvis Det Røde Hav også indgår i mandatet. Det er en afgørende rute for international skibsfart, som længe har været udfordret af sik­ker­heds­trus­ler, hvilket tvinger mange skibe til at sejle uden om Afrika med betydelige forsinkelser og øget brænd­stof­for­brug til følge. Selvom der på nuværende ikke er lagt op til en særskilt indsats i Det Røde Hav, er det vigtigt at fastholde fokus på truslerne mod skibsfarten i området,” siger Anne H. Steffensen. 

Næste skridt bliver, at regeringen fremsætter et be­slut­nings­for­slag om dansk deltagelse i MMMSoH, der skal hastebehandles i Fol­ke­tings­sa­len.