Seneste nyt
Sikkerhed

Danske Rederier: Aktivering af Krigs­for­sik­rings­in­sti­tut er den helt rigtige timing

Dansk skibsfart er et strategisk aktiv for Danmark. Nyt lovforslag om krigs­for­sik­ring vil sikre, at den danske handelsflåde under en krigssituation fortsat vil være forsikret og kan sejle videre. 

I en helt ekstraordinær situation, hvor Danmark og dansk skibsfart bliver alvorligt påvirket af en krig – og det kommercielle for­sik­rings­mar­ked er brudt sammen – er der brug for en krigs­for­sik­rings­ord­ning, der sikrer, at den danske handelsflåde kan være forsikret og fortsat sejle videre. Til gavn for Danmark og for rederierne.

Et nyt lovforslag fra regeringen om aktivering af det såkaldte Krigs­for­sik­rings­in­sti­tut vil sikre netop dette.

“Timingen er helt rigtig til aktiveringen af Krigs­for­sik­rings­in­sti­tut­tet.Det er altid klogt at være godt forsikret. Og det er rederierne selvfølgelig også via det almindelige, kommercielle marked. I en ekstraordinær krigssituation kan det være af stor betydning, at den danske handelsflåde fortsat kan operere. Det bidrager dette lovforslag til at sikre i en situation, hvor det ikke længere er muligt for de danske rederier at være dækket af kommercielle forsikringer. Og som med alle andre for­sik­rings­ord­nin­ger, så håber jeg selvsagt, at vi aldrig for brug for at trække på den,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

I en ekstraordinær krigssituation kan det være af stor betydning, at den danske handelsflåde fortsat kan operere
Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier

Med lovforslaget foreslås en indsættelse af en statslig lånegaranti på seks milliarder kroner ved aktivering af Krigs­for­sik­rings­in­sti­tut­tet.

”Vi lever i en mere usikker verden. Der er globale spændinger og krig på europæisk jord. Derfor er det vigtigt, at vi er forberedte – også på de mest ubehagelige scenarier. Det handler om at udvise rettidig omhu. Det er bydende nødvendigt, at vi kan opretholde driften af den danske handelsflåde i tilfælde af krig. Danmark er blandt de største sø­fart­s­na­tio­ner i verden, så vigtigheden af at holde vores handelsflåde flydende kan ikke overdrives. Det er en vigtig dansk styrkeposition. Derfor tager vi affære nu og sætter 6 milliarder af til at sikre den danske handelsflåde, og på den måde sikrer danske arbejdspladser og vækst,” siger Erhvervs- og sø­fart­s­mi­ni­ster Morten Bødskov i en pres­se­med­del­el­se.

Lånerammen skal medvirke til, at Instituttet har adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktivering. Lånet vil blive tilbagebetalt med de bidrag/præ­mie­ind­be­ta­lin­ger, som rederne skal indbetale ved aktivering af Instituttet. Det er således tale om en ordning baseret på indbetalinger fra rederierne og med en kassekredit fra Staten.

Lovforslaget sendes nu i høring og forventes fremsat til oktober.

Er­hvervs­mi­ni­ste­ri­ets pres­se­med­del­el­se kan læses her.