Seneste nyt
Arbejdsforhold

Di­ver­si­tets­pri­sen 2024 er nu åben for indstillinger

Danske Rederiers di­ver­si­tets­pris uddeles i år for tredje gang og der åbnes nu for nomineringer af kandidater til årets pris. Både enkeltpersoner i rederierne og rederier kan indstilles for at have gjort noget særligt for at skabe fokus på DEI - diversitet, ligestilling og inklusion.

Danske Rederiers di­ver­si­tets­pris uddeles til et medlem af Danske Rederier eller Fær­ge­re­de­ri­er­ne, som har gjort noget særligt for at skabe nye initiativer eller ny viden om DEI – diversitet, ligestilling og inklusion - i ship­ping­bran­chen eller i virksomheden. 

Der er nu åbnet for indstillinger, som skal bedømmes af juryen, inden en vinder kåres ved en stor fest i Danske Rederiers gård, når vi afholder Blå Pride Bar den 15. august 2024. 

”Vi vil gerne anerkende og fejre det store og flotte arbejde, der hver dag finder sted i vores rederier for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion. De tidligere vindere er personer og virksomheder, der virkelig gør en positiv forskel i vores branche. Jeg ser meget frem til at se indstil­lin­ger­ne til årets pris,” siger Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier. 

Vi vil gerne anerkende og fejre det store og flotte arbejde, der hver dag finder sted i vores rederier for at fremme diversitet, ligestilling og inklusion
Anne W. Trolle, direktør for arbejdsmarked, rekruttering og uddannelse i Danske Rederier. 

Ved udvælgelsen lægges vægt på, at den nominerede person eller rederi har skabt forandring enten i branchen eller lokalt i virksomheden indenfor mindst ét DEI-område ved for eksempel at: 

Skabe et nyt initiativ indenfor DEI-området ved aktivt at bruge ny viden eller praksis inden for området. 

Arbejde aktivt for at fremme DEI-mindset hos medarbejdere, ledere og sam­ar­bejds­part­ne­re og således fremstår som være en god virk­som­hed­s­am­bas­sa­dør indenfor området. 

Nomineringerne sendes til Anne Panknin Kristensen, apk@danishshipping.dk senest den 31. maj 2024. 

Tidligere vindere:

Sidste år gik di­ver­si­tets­pri­sen til Trine Hoffmann fra A.P. Møller – Mærsk. Juryen lagde særlig vægt på Trine Hoffmanns ekstraordinære drive, at hun er meget ambitiøs, og at hun har været med til at løfte diversitet til et nyt niveau i sin organisation. 

Og året før gik prisen til Hafnia for deres “Maritime Diversity, Equity & Inclusion (DEI) Lab”. Det blev skabt sammen med RightShip, Wilhelmsen, Thome Group, Rio Tinto og Anglo American, og var en slags di­ver­si­tet­stæn­ket­ank. 

Jurymedlemmer:

Faglig leder hos SEA HEALTH AND WELFARE Torsten Mathias Augustsen 

Direktør for Arbejdsmarked, Rekruttering og Uddannelse Anne Windfeldt Trolle 

Head of Organisational Performance and Development, Welltec, Anja Rose 

Associate Professor at Copenhagen Business School Dr. Poornima Luthra 

CEO, Halcyon Recruitment and Founder, Diversity Study Group, Heidi Heseltine 

Chartering Manager, Clipper Group, and Co-Founder of Women in Shipping Denmark , Neele Pawlowski